Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Øvelses aktivitet før Aurora

Lørdag den 19. august 2017 var et større antal hjemmeværns soldater fra Det Bornholmske Hjemmeværn samlet til en intensiv træning forud for deltagelsen i en stor svensk øvelse i september måned.

20-08-2017
Lørdag morgen kunne kaptajn Sven Arvidsen sammen med premierløjtnant Anders Marcussen byde velkommen til de fremmødte hjemmeværns soldater. Baggrunden for samlingen herunder træningen er, at de Bornholmske hjemmeværnssoldater skal repræsenterer Danmark ved den store øvelse der i Sverige skal afholdes i september.
Sammen med flere andre landes militære enheder er de Bornholmske hjemmeværnssoldater en lille del af de i alt 19.000 deltagende soldater.
Der lagt op til en meget omfattende øvelse, hvor der ikke kan forventes mange pauser og hvil for hjemmeværns soldater.
 


Kaptajn Sven Arvidsen og premierløjtnant Anders Marcussen gennemgik øvelsen og fremhævede bl.a. en række forhold og praktiske ting den enkelte hjemmeværnssoldat skal være agtpågivende overfor.
Ligeledes blev dagens timeplan gennemgået og justeret.
Efter at en foretaget enkadrering var på plads blev der beordret klargøring og afgang til øvelses terrænet med mål i og omkring nærkamps landsbyens.
 
Efter et kort oplæg så blev dagens træning påbegyndt og det med et stort engagement fra alle de fremmødte hjemmeværnssoldater. Hjemmeværnssoldaterne blev inddelt i grupper, hvor personalet med hunde blev placeret samlet i den ene gruppe.
Alle ydede en god indsats og dagens program blev repeteret og gennemgået og øvet om og om igen, både med og uden løs ammunition.
 

 
Efter dagens afslutning er de bornholmske hjemmeværnssoldater helt klare til at yde en forventelig og god militær indsats ved øvelsen i Sverige og ikke mindst helt klare til at vise de danske farver.
 
 
 
Igen blev det en lørdag, hvor der i og omkring Almegårds kaserne var en summede hjemmeværns aktivitet.
Foruden ovenstående var et antal hjemmeværns soldater fra forsyningen i gang med en skriftlig eksamen i bygning 45, resultatet heraf kendes i skrivende stund ikke, men det var bestemt ikke nogen let og nem eksamen.
Faget var ”kørsel med farligt gods”.
 
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring