Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Endnu en opgave til Flyverhjemmeværnet – opstilling til Hjemmeværnets Beredskabsstyrke

Hjemmeværnet skal inden udgangen af 2018 have opstillet en beredskabsstyrke på minimum 1.500 frivillige mand, der med en bestået årlig certificering umiddelbart skal kunne indsættes til støtte for Forsvaret og øvrige sektoransvarlige myndigheder.

31-03-2017

Flyverhjemmeværnet skal også opstille folk til denne beredskabsstyrke, og i den forbindelse har vi interviewet stabschefen Jan G. Andersen.



Jan G. Andersen fortæller, at forberedelserne til opstillingen er godt i gang, og første step på vejen bliver en uddannelsesweekend i maj måned, hvor vi træner de enhedsuddannelser, der blandt andet er stillet som krav til at kunne indgå i styrken.

Der skal trækkes en streg i sandet, og vi skal tænke mere på kvalitet end kvantitet.
Vi er nødt til at finde ud af enhedernes niveau, da det er nødvendigt i forhold til fremtiden.
Personer, der kommer til at indgå i denne styrke, skal kunne reagere med kort varsel – altså inden for dage/uger, så det kræver, at der er lavet forventningsafstemning med det enkelte medlem, inden denne kommer til at indgå som en del af styrken.
Denne måde at være en del af Hjemmeværnet bliver en udfordring, og det kræver, at man tænker Hjemmeværnet på en ny måde.
Jan G. Andersen udtaler også, at denne nye type af opgave vil give den enkelte hjemmeværnssoldat en nemmere forståelse for opgaveløsningen og man finder ud af, at krav og opgave hænger sammen.
Der vil være forskellige muligheder, idet man enten kan støtte i flere kortere perioder eller man kan løse opgaver i en længere periode.
Det er vigtigt at forstå, at det ikke er en opdeling i A og B enheder, men derimod, at personer kan være med til at løse opgaverne i forhold til tid og lyst.
Flyverhjemmeværnet forventer en bred opbakning fra eskadrillerne, da vi jo siger, at vi er troværdige og ved at bakke op omkring opstillingen, viser vi jo denne troværdighed. Samtidig skal vi jo også tænke på, at opgaverne også kan komme fra Flyvevåbnet, og da vi jo har forpligtelser overfor vores moderværn, skal vi jo tænke på, at dette er med til at vise, at vi også gerne vil løfte denne opgave.
Til sidst udtalte Jan G. Andersen, at udarbejdelse af objektplaner samt uddannelse og træning er med til at vi bliver særdeles gode til at løse opgaven.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring