Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Flyverhjemmeværnet var med på øvelse Brave Lion.

Brave Lion:
Danmarks største øvelse i flere år, med over 2000 deltagere.
Her støttede Flyverhjemmeværnet også.
Af KN Birthe Nissen

26-11-2017

Flyverhjemmeværenseskadrille 281 fik for 3 uger siden et varsel om at kunne stille folk til bevogtning af USA´s Apache kamphelikoptere og transporthelikoptere under øvelsen i Oksbøl.

Det er en opgave som ikke er uvant for HVE281, da de i forvejen gør et fantastisk godt stykke arbejde med bevogtning af de danske helikoptere under øvelser gennem hele året.

EC HVE281 Andre ‘Runge Christensen iværksætter hurtigt en forespørgsel til naboenhederne om at stille folk til opgaven som vil vare fra 19. – 27. november døgnet rundt.

Ikke kun helikoptere, men også mandskabet samt skarp ammunition skulle bevogtes, derfor var der brug for mandskab døgnet rundt.

Fredag d. 17.nov. blev der reccet i området og lavet befaling. samt udarbejdelse af soldatens og førerens kort. Dette blev lavet med hjælp fra FHV. En noget anderledes opgave var det dog denne gang, da bevogtningen skulle foregå med skarp ammunition. Grunden hertil var af helikopternes skarpe ammunition.

Lørdag 18. november ankommer de første på vagt, Vagtplan var lavet, 4 m/k på vagt ad gangen 8 timer så det kunne gå op. Der er hjælp fra henholdsvis HVE286-284-283-280-240-242-275 samt Ærø. HVE284 var der med hund og hundefører Jytte, samt Heidi med hund som skulle afløse Jytte. Logistikken var på plads med alt hvad det indebærer.

I starten var det kun Helikopter AMMU og jordpersonellet som var i Oksbøl. Helikopterne skule ankomme fra basen i Tyskland i løbet af dagen. 8 Apache helikopter og 2 Chinook helikoptere var meldt til at skulle lande i Oksbøl.


To på vagt Foto HVE281

Vejret er en drillepind og det kan nogen gange være frustrerende ikke at kunne gøre noget ved det.

Ankomsten af helikopterne blev op til flere gange udsat, da der var dårligt vejr i Tyskland. Der var måske en chance for at de kunne komme tirsdag, men da det heller ikke lykkedes blev bevogtningsopgaven sent tirsdag aften aflyst for enhederne i Flyverhjemmeværnet. De tog hjem onsdag, efter at jordpersonel og Ammunitionen til helikopterne var afhentet.

Intet har dog været forgæves da det logistiske blev øvet og der var trods alt skarp AMMU og jodpersonel at bevogte. Så helt forgæves har det ikke været.

”Vi er klar til næste gang, det er jo det vi er gode til” lyder det optimistisk fra Andre´ EC HVE281

Foto military-Today.com

Se forsvarets videoer:

BraveLion2017

FAKTA

Brave Lion:

Danmarks største øvelse i flere år, med over 2000 deltagere.

Flere tusind soldater indtog søndag området i og omkring Oksbøl i Sydvestjylland, hvor øvelsen Brave Lion 2018 fandt sted.

Få indblik i øvelsen her:

* Det er 1. Brigade, der står bag øvelsen. 1. Brigade er Hærens Internationale Center, der træner de enheder, som bliver sendt på internationale missioner i eksempelvis Afghanistan og Kosovo. 

* I øvelsen deltager op mod 2000 mennesker fra USA, Litauen, Storbritannien og Danmark. Det er årets største militærøvelse i Danmark.

* Storbritannien og Litauen deltager med infanterikompagnier, altså soldater til fods. USA bidrager med Apache kamphelikoptere og transporthelikoptere.

* Formålet er at teste panserinfanteribataljonen fra Jyske Dragonregiment, altså en udsending af soldater til fods transporteret i pansrede mandskabsvogne.

* De skal blandt andet træne i at angribe, forsyningsprocedurer, radioprocedurer og vedligeholdelse af materiel i dårligt vejr.

* Det skal vise, at enheden er uddannet godt nok til at arbejde som beredskabsenhed i Nato-sammenhæng.

* 200 af deltagerne fra Danmark skal fra starten af 2018 udsendes på Nato-missionen "Enhanced Forward Presence" i Estland. Det bliver blandt andet i samarbejde med Storbritannien.

Kilder: Forsvaret, Hærens Facebook, Den Store Danske

Forsvarets videoer

BraveLion2017  

Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring