Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Den kommitterede for hjemmeværnet Søren Espersen i et af HVE 270´s fly 

HØJT AT FLYVE FOR DEN KOMMITTEREDE

For at få et godt overblik over sit hjemmeværn, sendte HVE 270 den kommitterede højt til vejrs.

04-05-2018
Af Steen Hossmann, ROF HVE 270

Torsdag den 3. maj aflagde den kommitterede for hjemmeværnet (DKH) Søren Espersen besøg ved Hjemmeværnseskadrille 270 (den flyvende eskadrille) i Roskilde.

DKH mødte i eskadrillen kl. 09.00, hvor chefen for flyverhjemmeværnet Oberst Per Jan Larsen og eskadrillechefen for HVE 270 Kaptajn Michael Schallburg Nielsen bød velkommen.


I eskadrillelokalet gav eskadrillechefen en uddybende orientering om eskadrillens struktur, opgaver og missionstyper. Der blev endvidere givet en forklaring på flyenes tekniske data og muligheder.

DKH spurgte ind til flere detaljer, som blev uddybet.

Efter briefingen var det tid til at se på flyet -in natura -og turen gik fra eskadrillelokalerne til lufthavnen. Ved flyet fik DKH en fremvisning med diverse tekniske forklaringer og det var tid at entre maskinen.


Efter anvisning af flysæde på businessclass og fastspænding af selen, blev dørene lukket, motorerne startet og - afgang.

Efter en halv times flyvning, vendte DKH tilbage til eskadrillelokalerne og takkede for briefing og flyveturen, som han synes havde været meget informerende.

​HVE 270 siger DKH tak for besøget.​
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring