Oberst Per Jan Larsen, chef for Flyverhjemmeværnet, indledte dagen med at fortælle om fortiden og om fremtiden, og der i Flyverhjemmeværnet i dag er ca. 1300 aktive og 25 ansatte. Flyverhjemmeværnet bliver brugt i rigtige mange sammenhænge med kort varsel, blandt andet ved helikopternødlandinger bliver Flyverhjemmeværnet hurtigt indsat. Men også i mange andre situationer, som bevogtningsopgaver, både i udland og indland, er der brug for os. Alene i 2017 leverede FHV 29.000 timer til Flyvevåbnet.                                                                                                                        

Derfor opfordrede Obersten også alle til at opretholde sine Q´er, og prioritere hvervning, så HVE kan opretholde mandskab til at løse opgaverne.

Snaphaner
Den kommitteret for Hjemmeværnet Søren Espersen indledte med, at vi jo er dus i Hjemmeværnet.  Hvor blandt andet de udenlandske enheder kan have svært at forstå denne omgangstone blandet personellet i Hjemmeværnet. Men dette skyldes fortiden, hvor alle kendte hinanden i lokalområdet, og man havde stor respekt for den enkeltes funktion og autoritet.                                                                                                                              Søren Espersen krydrede sit oplæg med en historie om de skånske friskytter eller snaphaner, der blev brugt af dansksindet frihedskæmper fra 1658 til 1679 i Skåne, Halland og Blekinge. Benævnelsen "snaphane" blev første gang anvendt om de "holstenske frie knægte", der blev rekrutteret i Ditmarsken af amtmand Jesper von Buchwald i Holsten under Torstensson-krigen, da oberst Carl Gustaf Wrangel (kaldet "Gale Wrangel") hærgede i Jylland. Snaphanerne førte partisankrig og generede svenskerne ved at overfalde deres transporter og forsyninger. Snaphanerne blev kendt for vildhed og for råhed, blandt andet skal de have skåret næserne af svenske soldater.

Den kommitterede for Hjemmeværnet Søren Espersen

Persondataforordning
Kaptajn Bo Bittmann og databeskyttelsesrådgiver Kristian Brandt fortalte om den nye Persondataforordning. Hvor vi som historikere skal bruge vores almindelige sunde fornuft vedrørende udgivelse af personfølsomme data i det offentlige rum.                                                                                                                                                                  
Formidling af historien
Efter en formidabel middag blev det informationsofficer Erik Andersen, der kom med et indlæg om formidling af historien. Erik Andersen stillede mange relevante spørgsmål til salen, blandt andet: ”Er I Historikere med til BM møder?” Hvortil mange tilkendegav, at det var de ikke, også selvom de havde været historikere i Hjemmeværnet i mange år. Fordi det er fortiden, vi som historikere beskæftiger os med, er der nogle eskadrillechefer, som ikke altid er opmærksomme på vores eksistens og værdi.
Erik Pedersen, Hjemmeværnets Historisk Kommission, kom ind på økonomi, som ikke er særlig gunstigt på nuværende tid. Han forventede dog, at dette blev bedre i 2019. Erik Pedersen tilkendegav også, at vi som Historikere bør fremkomme med ønsker til egen enhed om aktiviteter, når der skulle beregnes planøkonomi for det kommende år. Ligesom han forventede også at HJV.dk blev bedre i emnet Historik, som er meget langsomt, ligesom han opfordrede samtlige til at henvende sig til Hjemmeværnets Historiske Kommission, der gerne vil hjælpe.
Derefter var der besøg på Antvorskov Kaserne Historisk samling, som absolut er et besøg værd.                                                                                                                                       
Vagn Damgaard, medlem af Historisk Kommission gav status på Historisk Arkiv. En god dag var endt, med et farvel og på gensyn. Men også at fortælle andre om hvad vi står for i Flyverhjemmeværnet som historikere.