Hvem er personen bag den frivillige flyversoldat?
Jeg hedder Susanne, er 37, mor til to og bor sammen med min kæreste. Jeg er uddannet møbelsnedker. Ved siden af har jeg taget en bachelor som folkeskolelærer på læreruddannelsen i Skive.

Hvor længe har du været medlem af Hjemmeværnet?
Jeg har været medlem i ca. 9 år og gennemførte grundskolen samt resterende lovpligtig uddannelse i løbet af det første år. Jeg var meget aktiv de første år, men har også haft en længere periode, hvor jeg ikke har været aktiv. Det er først inden for det sidste år, at jeg er blevet meget aktiv igen. Jeg startede i Hærhjemmeværnet, nu er jeg i eskadrille 261 Limfjorden.

Hvad har din bedste oplevelse som frivillig været indtil nu?
Det er altid svært, når man får spørgsmålet: Hvad har været din bedste oplevelse? … for hvordan svarer man lige på det? Jeg har haft nogle super gode oplevelser, hvor jeg har været med som kontrollant ved øvelser for Hærens Basisuddannelse. Men jeg har også været med ude i det virkelige liv og eftersøge en kvinde, som sidst var set i nedtrygt sindsstemning. Vi fandt hende ikke, men at se samarbejdet fungere så godt, det rørte noget dybt inde i mig.

Hvad har overrasket dig mest ved Flyverhjemmeværnet?
Hvis der er noget, der har overrasket mig, så er det, at ”flyverne”, i min verden, har været nærmest ikke eksisterende. Jeg startede i en ”grøn” enhed og havde egentlig ikke tænkt, at der var et Flyverhjemmeværn. Det var et rent tilfælde, at jeg endte, hvor jeg gjorde.
Jeg var blevet træt af måden vores daværende ”grønne gruppe” smuldrede på. For mig var det enten at følge trop med mine venner til ”De Blå” eller melde mig ud. Jeg havde egentlig også nået punktet, hvor jeg ikke gad mere, men pludselig ringede min telefon, det var et opkald fra en af mine gamle bekendtskaber. Han var i samarbejde med eskadrillechefen i gang med at samle stumperne sammen af den gamle deling. Siden da er det gået rigtig stærk. Vi har fået samlet en god flok af tidligere aktive medlemmer, som nu er blevet meget aktive.
Den største overraskelse må derfor bestå i, hvor stærkt ildsjælen brænder i de frivillige. De kommer fra forskellige baggrunde, men fælles for dem alle er, at de gerne vil gøre en forskel. Det synes jeg er helt fantastisk.

Hvorfor valgte du at blive frivillig i Hjemmeværnet?
Som ganske ung ville jeg gerne have været soldat, men jeg ville også gerne have en almindelig uddannelse. Da jeg blev 25, begyndte jeg at have tid og lyst til at samle op på en gammel drøm. Jeg ville gerne gøre en forskel i verden. Jeg ville gerne kunne træde til, når det gælder. I starten tænkte jeg især på storm, eftersøgninger og hjælp til bevogtningsopgaver. Derfor blev jeg frivillig i Hjemmeværnet.

Hvorfor valgte du netop Flyverhjemmeværnet?
Jamen det var vel i første omgang et valg om ikke at være klar til at melde sig helt ud af Hjemmeværnet. Jeg var ellers lige på nippet til det. Dem jeg gik sammen med begyndte at flytte fra min enhed og over i ”flyverenheden”, jeg sagde derfor ja til at flytte med, men jeg havde mistet gnisten og lysten til at yde uden at få noget retur. Jeg er dog ret sikker på, at jeg her har fundet min rette hylde. Jeg gider ikke lege røvere og soldater. Jeg vil ikke rende rundt i skoven, og jeg kan ikke rende rundt og slæbe en masse tunge sager, pga. nogle skader jeg har fået i det civile liv.

Hvordan følte du, at du blev modtaget i eskadrillen?
Jamen … jeg havde jo nærmest sneget mig ind ad bagdøren. Jeg var der bare, som den usynlige inaktive. Men da Chris, min eskadrillechef, og Danny, min rekrutteringsofficer, kontaktede mig, så var jeg frisk. Jeg synes det er super dejligt at blive kontaktet, fordi der er nogen, der mener, at de har brug for mig. Dette synlige behov gør, at jeg lægger så mange kræfter i, som jeg overhovedet har mulighed for. Jeg føler, at jeg er en undværlig del af gruppen, på samme måde som alle de andre også er undværlige. Kun igennem samarbejdet kan vi løfte i flok og løse opgaverne.

Hvad har været din største udfordring som medlem af Flyverhjemmeværnet?
Det har helt klart været, at vi er en meget lille gruppe af mennesker. Vi er helt nede i græsrødderne lige nu. Om et år håber vi på, at vi er rigtig mange. Vi regner med at have mange aktiviteter og positive udfordringer, hvor vi er rustet til hver en opgave, Flyverhjemmeværnet kan tilbyde os.

Hvad laver du i Flyverhjemmeværnet om tre år?
Er det for meget at sige, at jeg gerne vil være eskadrillechef? … Nu tager jeg et år ad gangen.
Jeg er ved at færdiggøre min uddannelse som forsyningsspecialist. Det synes jeg er en rigtig dejlig stilling, men jeg vil også gerne have noget mere ledelse ind over. Jeg kan lide at uddanne mig og suge viden til mig. Jeg vil rigtig gerne have samtlige ledelseskurser, jeg kan komme i nærheden af, og jeg vil også rigtig gerne kunne gøre brug af dem.

Hvad er din motivation for at blive i Flyverhjemmeværnet?
Motivationen afhænger af Flyverhjemmeværnets og eskadrillens ledelse. Så længe de viser interesse i, hvad de frivillige i underafdelingerne laver, så er jeg interesseret i at forblive aktiv. Vi har jo alle brug for at vide, at nogen har brug for os. Som frivillig i Flyverhjemmeværnet har jeg muligheden for at få tilfredsstillet dette behov, samtidig med at jeg rent faktisk også gør en væsentlig forskel. Så længe jeg har muligheden for at lære, yde og lære fra mig, så bliver jeg hængende. Hvis hjemmeværnslivet en dag går hen og bliver en dagsrutine, så stopper jeg.

Hvordan skal eskadrillens ledelse fastholde dig som frivillig?
Ledelsen skal vise interesse for mig, når de ser mig. De skal kende mit navn, de skal spørge ind til, om jeg ikke har lyst til at deltage i øvelser, skydninger eller kurser. Samtidigt skal de aktivt forsøge at få så mange som muligt med på de forskellige aktiviteter. At få en SMS med kort info eller ”Vi ses i aften”, det gør en verden til forskel. Det betyder, at der er nogen, der forventer jeg kommer. Det er vel lidt som at have en træningsmakker, man støtter op om hinanden.

Afrunding
Jeg synes det er rigtig dejligt, at de ting jeg lærer i Flyverhjemmeværnet også er ting, jeg kan adaptere over til mit virke som folkeskolelærer. Fx hvordan man omgås, og hvordan man underviser. Samt ikke mindst bevidstheden om at jeg er i stand til at yde førstehjælp og holde et overblik over kaotiske situationer, hvis der en dag skulle ske noget uforudset.