Hvem er personen bag den frivillige flyversoldat?
Jeg hedder Per, er 54 år, gift og far til tre voksne børn. Jeg arbejder som erhvervschauffør.

 

Hvad har din bedste oplevelse som frivillig været indtil nu?
Det er svært at sige. Der er ikke en begivenhed eller aktivitet, som jeg kan fremhæve. Det er mere oplevelsen af sammenholdet, og måden vi omgås hinanden, når vi har været hjælpere til store arrangementer fx Air Show og den slags begivenheder.
Kammeratskabet, sammenholdet og omgangsformen … den gensidige respekt mellem høj og lav; gammel og ung i Flyverhjemmeværnet. Det har været bedste oplevelse, og det er det stadig.

Hvad har overrasket dig mest ved Flyverhjemmeværnet?
Det er omgangstonen. At vi kan beholde en god omgangstone i Flyverhjemmeværnet, selvom det er en militær organisation, hvor nogen er militære fastansatte og andre er civile frivillige … hvor nogen har en høj grad og andre er korporaler og menige.
Det jeg godt kan li´ er, at alle er lige og tager sig af hinanden på trods af deres grad, erfaring og alder. Der høres på, hvad alle har at sige. Socialt tager man sig af hinanden, alle taler med alle … men man viser samtidig respekt for hinandens person, funktion og grad.

Hvorfor valgte du at blive frivillig i Hjemmeværnet?
Da jeg var færdig med min værnepligt i Flyvevåbnet, blev jeg spurgt af nogle bekendte, om jeg ville med og se, hvad de lavede i Luftmeldekorpset. Jeg viste ingenting om Luftmeldekorpset dengang, men jeg fulgte med og blev hængende.

Hvorfor valgte du netop Flyverhjemmeværnet?
Det blev Luftmeldekorpset fordi jeg kendte medlemmer i korpset, og jeg havde jo været værnepligtig i Flyvevåbnet, så jeg havde allerede kendskab til fly.
Jeg blev indkaldt til at aftjene min værnepligt på Flyvestation Aalborg i august 1983. Efter rekruttiden var jeg afgivet til Den Centraliserede Ammunitionstjeneste (CAT) og Fototjenesten. Jeg var mest ved fototjenesten. I Luftmeldekorpset kunne jeg bruge mit kendskab til fly / flykending, og jeg kunne vedligeholde mine skydefærdigheder, så det passede godt sammen.

Hvordan følte du, at du blev modtaget i eskadrillen?
Dengang fik jeg en stille og rolig introduktion, hvor jeg trinvis blev sat ind i tingene. Der var ingen nybegynder-mobning. Alle hjalp alle … det gjorde man bare. Det var bygget på kammeratskab, der blev ikke gjort forskel på nye og gamle.
Nu er jeg startet langsomt op igen. Jeg møder op, når jeg kan. Der bliver ikke kigget skævt til mig, hverken hos seniorerne i Hørning eller, når jeg kommer til Randers (Hjemmeværnets lokaler på Randers Kaserne). Jeg føler, at jeg bliver respekteret for min erfaring, selvom den skal selvfølgelig skal opgraderes med ny viden, efterhånden som jeg bliver mere aktiv igen. Jeg er altid blevet godt modtaget i eskadrillen.

Hvad har været din største udfordring som medlem af Flyverhjemmeværnet?
Det har været at få tid til at nå alt det, jeg gerne ville i Flyverhjemmeværnet, og samtidig have tid til både arbejde og familie. Måske har jeg svigtet familien lidt af og til … før i tiden. Jeg havde en aftale med min kone: Hun brugte tid på at gå til banko, så kunne jeg bruge tid på hjemmeværn.
Vi drev selvstændig virksomhed i en årrække. Det krævede meget tid, så derfor måtte jeg vælge at være i reserven i en længere periode.

Hvad laver du i Flyverhjemmeværnet om tre år?
Om tre år er jeg skydeleder i eskadrillen igen og måske gruppefører. Jeg skal først lige have opdateret mine uddannelser med alt det nye. Min ”gamle” uddannelse kan vel sammenlignes med næstkommanderende i en deling. Jeg regner med at være oppe på fuld gas igen i løbet af et til to år.

Hvad er din motivation for at blive i Flyverhjemmeværnet?
Interessen for at gøre en indsats er aldrig forsvundet … før (under Den Kolde Krig) skulle vi beskytte Danmark ”rigtigt militært”; nu ser jeg os mere som ”hjælpere”, der skal sikre og hjælpe Flyvevåbnet og samfundet, hvor der er behov.
Min motivationen er først og fremmest kammeratskabet. Både det at holde færdigheder i førstehjælp og skydning ved lige sammen med andre, hvor man deler erfaring og viden … og så det sociale kammeratskab både inden for, men også uden for Hjemmeværnet.

Hvordan skal eskadrillens ledelse fastholde dig som frivillig?
Ledelsen skal motivere medlemmerne, være synlige og tage sig af de personlige relationer. De skal styrke kammeratskab og sammenhold.  Ledelsen skal sørge for, at der er plads til alle i eskadrillen, både dem der vil ud og ”kravle på maven”, og dem der hellere vil have ”kaffe og kage”. Der skal være en god omgangstone og man skal vise respekt for hinanden.

Afrunding
Jeg er jo næsten lige startet igen, så der er spændende nye opgaver, jeg skal forholde mig til. Fx nye bevogtningsopgaver i forhold til de opgaver vi havde i Luftmeldekorpsets tid. Jeg ser frem til at komme rigtigt i gang igen og lære noget nyt.
At lære noget nyt synes jeg er udviklende, så jeg håber på at opleve nogle udfordrende og spændende år i Flyverhjemmeværnet. Og jeg regner som sagt med at være oppe på fuld gas igen om et par år.