Af Jan G. Andersen, informationsspecialist
Hvem er personen bag den frivillige flyversoldat?
Jeg hedder Tina og er 44 år. Til daglig arbejder jeg på kontor.
Hvor længe har du været medlem af Hjemmeværnet?
Jeg startede i Luftmeldekorpset i 1993 ved Luftmeldesektion FOXTROT- 4, og har siden da været med til flere sammenlægninger af eskadriller – 1. Eskadrille Ølgod, 2. Eskadrille Stauning, 3. Eskadrille Vestjylland.
Jeg har fungeret både som menig, næstkommanderende-gruppe, gruppefører, næstkommanderende-sektion og kommandobefalingsmand. Nu er jeg næstkommanderende i eskadrille 272 Vestjylland.
Hvad har din bedste oplevelse som frivillig været indtil nu?
Jeg synes, at jeg har haft utroligt mange gode oplevelser i Flyverhjemmeværnet. Jeg har bl.a. deltaget i katastrofeøvelse ved Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg og hjulpet til på øvelser ved Jyske Dragonregiment og Gardehusarregimentet, hvor jeg bl.a. har været sminkør.
I eskadrilleregi har det været vores ture til Hjemmeværnets Gruppekonkurrencer, som har givet mig store oplevelser. Men en ganske almindelig uddannelsesaften kan også give mig store og lærerige oplevelser.
Hvad har overrasket dig mest ved Flyverhjemmeværnet?
Den store synergi jeg oplever i Flyverhjemmeværnet fra bund til top - fra menig til øverstbefalende. Alle har det godt med hinanden og ved, at når ordren skal gives, så høres der efter. Omgangstonen er i en rar toneart, lige meget om man snakker med fast personel eller frivillige – der er altid plads til masser af smil og godt humør, samtidig med at vi i fællesskab får tingene til at virke.
Hvorfor valgte du at blive frivillig i Hjemmeværnet?
Jeg tænkte, at det var en sund form for fritidsaktivitet, hvor jeg samtidig kunne lære en masse nyttigt så som førstehjælp, kommunikation, kort & kompas mm.
… og så har jeg været ”aktiv” siden jeg var barn.
"Sminkning af et barn"
Hvorfor valgte du netop Flyverhjemmeværnet?
Det lå i kortene, da min far var medlem af Luftmeldekorpset på det tidspunkt, da jeg skulle i gang. Jeg blev jo allerede fra barnsben taget med til uddannelsesaftnerne. Elskede når der var fly-kending på programmet, så valget var meget nemt!
Hvordan følte du, at du blev taget imod i eskadrillen?
Dengang blev jeg taget rigtig godt imod, både af den unge og den ældre del af eskadrillen. Alle var gode til at lære fra sig, så sammenholdet blev rigtig stærkt meget hurtigt.
Når der har været sammenlægning af eskadriller – har jeg hver gang tænkt – ”hvad kan jeg gøre, for at sammenholdet i vores nye eskadrille bliver så stærkt og sammentømret som muligt?” Hver gang har jeg prøvet at få de forskellige aktiviteter, som gav sammenhold, trukket med over i den nye enhed … og heldigvis har mine chefer været enige med mig. Så jeg er blevet hørt og respekteret i eskadrillerne.
Hvad har været din største udfordring som medlem af Flyverhjemmeværnet?
At være leder, når man er et genert og tilbageholdende menneske. Jeg er blevet udfordret og har lært den nødvendige udadvendthed på diverse uddannelser og aktiviteter, hvilket betyder, at jeg i dag er blevet mere robust og hvilende i mig selv.
Og så naturligvis sammenlægningerne – da kulturen ikke altid var ens i eskadrillerne. Hver gang har man skulle finde fælles fodslag – så alle blev hørt, hvilket er lykkedes rigtig godt.
Ved første sammenlægning gik jeg fra at være næstkommanderende i sektionen til at blive kommandobefalingsmand – hvor jeg først var under vingerne af Hanne Kousgaard, som jeg skulle efterfølge. Jeg fik taget min uddannelse og kunne efterfølgende varetage opgaven selv.
Ved den anden sammenlægning gik gennemførelsen ikke så glat som ved første sammenlægning. Her var der tre eskadriller, som skulle sammenlægges, og man havde ikke taget højde for at få repræsentanter med fra alle eskadriller, hvilket jeg påpegede – det udløste så endnu en tørn som kommandobefalingsmand.
Nu har jeg været igennem syv eskadrillechefer. De har alle haft hver deres ledelsesstil og væremåde. Jeg har lært noget hver gang … både på den gode og på den dårlige måde.
Hvad laver du i Flyverhjemmeværnet om 3 år?
Jeg satser på, at jeg stadig er i fuld vigør som næstkommanderende i eskadrille 272.
Hvad er din motivation for at blive i Flyverhjemmeværnet?
At jeg stadig lærer noget nyt og har mulighed for udvikling og uddannelse. Samtidigt er det vigtigt med rigtigt godt sammenhold og samarbejde i hele Flyverhjemmeværnet på tværs af landet.
Hvordan skal eskadrillens ledelse fastholde dig som frivillig?
Da jeg selv sidder i eskadrillens ledelse, skal jeg være med til at lave uddannelser, som både er målrettede, motiverende, underholdende og udviklende.
Det gør vi blandt andet ved at alle i eskadrillen bliver hørt m.h.t. ønsker om uddannelse. Vi sikrer os, at uddannelserne ligger inden for vores primære opgaver. Uddannelserne bliver dels gennemført på eskadrillens egne uddannelsesaftner, dels vil vi vil benytte os af vores naboeskadrillers uddannelsestilbud.
De sekundære ønsker til uddannelse vil vi prøve at få flettet ind imellem det primære.
Vi har også differentieret uddannelse, da vi både har de helt unge og de ældre medlemmer. Alle skal jo gerne have noget ud af den samme uddannelsesaften. Som fx ved signaltjeneste – først er der grundlæggende uddannelse samlet for alle. Herefter får den ældre generation lov til at nørkle med radioerne på KSN, mens de unge bliver sendt ud i marken for at afprøve radioernes rækkevidde og gennemslagskraft.
Vi har også vores seniorøvelse – som har været med igennem alle sammenlægningerne – den er kun for personel over 50 år. Her får de unge lov til at være hjælpere.
For mig er det vigtigt, at alle der kommer til vores uddannelsesaftner oplever, at de har lært noget og har haft en dejlig aften i godt selskab. Det er de samme mekanismer, der fastholder mig.
Afrunding
Jeg ser frem til udfordringerne og til at løse vore opgaver i fremtiden, og så vil jeg naturligvis nyde at være sammen med min ”anden” familie.
