Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Det er ikke lige til at det, hvis man ikke ved dt. Det er Christine bagerst i midten.

For at udfordre mig selv

- er det svar man får af Christine fra HVE 266 og hendes nye kammerater fra INFKMP København, når man spørger, hvorfor de deltog i Øvelse Sej Rygsæk 2018.

26-04-2018

Af informationsspecialist Jan G. Andersen

 ”Det er spændende. Vi ligger i mørket og observerer mod det objekt, vi skal markere med IR-lys. Pludseligt fejer søgelys hen over os. Jeg trykker mig mod jorden, men kan se at lyset rammer skulderen på min uniform. Er vi blevet opdaget?”
Sådan fortæller Christine fra Eskadrille 266 i Aalborg om sine oplevelser på Øvelse Sej Rygsæk, der blev afviklet i april 2018 på de Lollandske pløjemarker. Hvorfor kravler en frivillig flyver dog rundt på Lolland sammen med hærhjemmeværnere fra København?


Jo, forklarer Christine. Sidste efterår havde jeg lige gennemført LPU. Samtidigt havde jeg trænet en del ved at gå sammen med andre frivillige fra eskadrillen - og havde opnået et pænt vægttab. Det fortalte jeg om til familiens julefrokost hos min forældre i Aalborg.
Min tvillingebror Thomas spurgte mig udfordrende, om jeg ikke skulle med på en ”rigtig” gåtur. Han er frivillig i Infanterikompagni København og fortalte om sine oplevelser på tidligere års Sej Rygsæk. Jeg deler Pippi Langstrømpes holdning til udfordringer: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert”. Denne udfordring kom endvidere fra min tvillingebror, så jeg kunne naturligvis ikke sige nej.


Jeg fik eskadrillens tilladelse til at deltage og gik i gang med at træne i at gå med udrustning.
Thomas deltog i øvelsen som GV1, Christine som GV3; men hvorfor slæbe sin søster gennem plovfurer og grøfter i ”udkantsdanmark” som GV3, GV1?
Jeg ville gerne udfordre mig selv som fører, og så ville jeg gerne reklamere for øvelsen, som jeg synes er rigtigt givende. Gennem min søster reklamerer jeg jo i Flyverhjemmeværnet.
”Chris” klarede det fint, hun fulgte med os andre uden klynken. Hun bar endda mere vægt end mig. Svarer GV1 på spørgsmålet om, hvordan øvelsen gik. GV3 tilføjer: Ja, jeg holdt da trit, selv om pløjemarker nok aldrig bliver min spidskompetence, og så frøs jeg ikke, som nogen af drengene gjorde.
Tvillingerne fortæller samstemmende, at Christine blev modtaget godt i gruppen, da hun pga. arbejde var nødt til at møde lidt senere. Der blev givet sikkerhedsbriefing om ikke at kravle over hegnet til Knudtenborg Dyrepark og orienteret generelt om øvelsen. Feltration blev pakket ned, og der blev gjort klar til kamp. Det var i øvrigt første gang Christine prøvede sløring i praktik. På LPU havde hun kun lært om sløring i teori.


Sej Rygsæk er en patruljeøvelse i fjendeland, hvor der opereres om natten og overdages i de lyse timer. Gruppemedlemmerne fremhæver at kortlære, orientering og udnyttelse af terrænet er vigtige faktorer i øvelsen. Der bliver gået rigtigt langt, ofte i vanskeligt terræn, alt efter førerens formåen og intensiteten i modstanderens overvågning.
Det er vigtigt med et godt studie af kortet, så man er forberedt på alle de grøfter og vandløb, der er i området, nævner en af øvelsestagerne. En anden fremhæver spændingen ved at ligge i grøftekanten, midt på marken eller i skovbunden mens, man bliver jagtet af ivrige modstandere. Fx: ” … når modstanderens GD bakker ind i skoven, lige ved siden af, hvor vi ligger”.
”Nemlig, vi oplevede at ligge få meter fra modstanderen uden at blive set”. Tilføjer Thomas med et glimt i øjet. Han fortsætter: Jeg vil rose øvelsesledelsen for gode oplæg, der skaber forventning og lægger et vist psykologisk pres på øvelsestagerne. Samtidigt gennemføres jagten på patruljerne ikke for nidkært, så vi slet ikke kan bevæge os i terrænet og løse opgaven.

Er der sjove historier fra øvelsen?
”Jah, der er jo de tilfælde, hvor nogen dummede sig, eller de ting øvelsesledelsen helst ikke skal vide … vi vil godt fortælle om det … bare du ikke skriver det”. Svarer gruppemedlemmerne med en humoristisk undertone. Det gør jeg så naturligvis ikke, man har jo selv trampet rundt i plovfurerne for årtier siden.

Hvad lærte du så af øvelsen Christine?
Jeg lærte, at samarbejde i en gruppe under feltforhold; at bevæge mig i terrænet samt at sygehjælpertasken er tung og skal afbalanceres rigtigt med den øvrige udrustning for ikke at være i vejen. Herudover lærte jeg, hvordan man gør, når man skal observere mod et objekt eller angribe det. Det vil sige praktiske ting jeg kan bruge som GV3 hjemme i eskadrillen, og at tænke taktisk som en modstander, der vil observere mod eller angribe et objekt. Det kan jeg bruge, når jeg bevogter Dolphin Apron hjemme på Flyvestation Aalborg (apron = parkeringsområde for fly).
Det tiltalte mig, at det ikke var en tju-bang øvelse med en masse skyderi. Øvelsen var en meget realistisk måde at afprøve sine feltmæssige færdigheder på. Så jeg kan kun anbefale andre flyvere at deltage i 2019. Hvordan var forholdet mellem søster og bror på øvelse i samme gruppe?


Det var jo bare det samme som til de andre gruppemedlemmer. Man skal hjælpe hinanden gennem udfordringerne. Den der har overskuddet støtter den, der er i knibe eller i underskud, sådan er det. Svarer tvillingerne med største selvfølgelighed​

​​
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring