Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Nyt samarbejde mellem Aarhus Akademi og Hjemmeværnet i Østjylland

I starten af 2018 tog Aarhus Akademi kontakt til Politihjemmeværnskompagni Aarhus.
Formålet med denne kontakt var, at Aarhus Akademi ønskede at indlede et samarbejde med Politihjemmeværnet i Aarhus

22-03-2018
Dette i forbindelse med, at Aarhus Akademi udbyder en HF Force linje i deres uddannelsesprogram.
Denne uddannelse henvender sig til unge mennesker, der har et ønske om en fremtidig karriere inden for forsvaret, beredskabet eller politiet.
Som en del af elevernes uddannelse, ønsker Aarhus Akademi også at eleverne skal have kenskab til Hjemmeværnet og de muligheder der er for uddannelse og karriere ved Hjemmeværnet.
 
Efter en dialog mellem Aarhus Akademi, POHVK Aarhus og HD Østjylland, hvor man afstemte ønsker, vilkår og forventninger, var der enighed om at et samarbejde ville være et godt match for alle parter.
 
Hjemmeværnet i Østjylland vil igennem dette samarbejde, komme i direkte kontakt med en stor gruppe unge mennesker. Unge der allerede har målrettet deres uddannelse mod forsvaret, beredskabet og politiet. Det er netop denne type unge, som vi gerne vil have ind i hjemmeværnet.
 
Onsdag den 14.03.2018 var Politihjemmeværnskompagni Aarhus derfor vært for 2 klasser fra HF Force linjen på Aarhus Akademi.
 
Transport
Efter inddeling i hold skulle eleverne transporteres fra Aarhus Akademi til Hjemmeværnscenter Aarhus, hvor dagens program skulle afvikles.
Transporten foregik i 5 MAN13 og 1 FIK.
Køretøjerne fik meget opmærksomhed, da de kom rullende ind på pladsen foran skolen.
En opmærksomhed som strakte langt ud over de 2 HF Force klasser.
 
Materielkendskab
2 af Hjemmeværnsdistriktet Østjyllands mest erfarne skydeledere, viste eleverne en del af
hjemmeværnets materiel. De fik forevist både udrustning og vores egen beskyttelse i form af fragmentationsveste og våbentyper.
Information om Hjemmeværnet og førstehjælp
Eleverne fik en grundig gennemgang af hvad Hjemmeværnet er, hvad vi laver og hvordan man kan ansøge om at blive medlem. De fik også en beskrivelse af hvilke uddannelsesmuligheder og karriereforløb der er i Hjemmeværnet. De fik også et minikursus i anvendelsen af førstehjælp i Hjemmeværnet. 

Frokost ”Forsvaret a la carte”
Frokosten for eleverne stod på feltrationer, som blev indtaget med stor appetit. Enkelte af eleverne formåede endda at komme igennem alle 3.875 kalorier på en time.
Feltrationens indhold og anvendelse blev gennemgået. Erfaringen med selvop-varmelig mad ved anvendelse af koldt vand, blev en positiv overraskelse for mange af eleverne.

Et frugtbart samarbejde
Eleverne havde en læringsrig dag i selskab med ”Danmarks hemmelige værn”, som en af dem kaldte os.
Elevernes forhåndskendskab til Hjemmeværnet var før denne dag meget begrænset, men de gik fra dagen med en meget positiv oplevelse af og indstilling til Hjemmeværnet, samt de opgaver og ydelser vi udfører for forsvaret, politiet og samfundet generelt.

En del af eleverne, hvis alder lå fra 16-22 år, har allerede tilkendegivet, at de nu ønsker at søge optagelse i hjemmeværnet.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring