Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Generalen stoppede på Fyn i dag.

Generalmajor Jens Garly har de seneste dage været rundt ved Hjemmeværnets myndigheder i Jylland. I dag stoppede han så på Fyn, for at besøge Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn på Højstrup

20-09-2017

Sidst på eftermiddagen kom han til distriktet, hvor han blev modtaget af distriktschefen oberstløjtnant Kent Mikkelsen.

Første del af besøget var en orientering om distriktet, om de operative opgaver, og de udfordringer der ligger i fremtiden. Med til mødet, udover fastansatte militære og civile medarbejdere fra kontorer og depot, var også repræsentanter for frivillige chefer for de forskellige kompagnityper.


Efter denne orientering blev Jens Garly vist rund på distriktets domicil, og han fik en rundtur i terrænet både indenfor og udenfor hegnet, en køretur der bl.a. gik forbi kampstillingerne og Svennekærgård. Sidste besøg var for at se et kompagnis tilholdssted, så han var inde i Murerhuset for at hilse på staben fra Hjemmeværnskompagni Odense-Havn og se deres faciliteter.


Efter lidt mad, serveret af stabskompagniets forplejningsgruppe, satte chaufføren kursen mod Sjælland, og et par dage, hvor generalen har mødt fast og frivilligt personel ved Landsdelsregion Vest og distrikterne.





 Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring