Af Palle Christiansen, HVK SFY.
Stabschef på Hjemmeværnsskolen,
kommandørkaptajn Christen Jensen, takkede alle elever, lærere, instruktører og
hjælpere, og øvrige, fordi de havde givet en uge af deres sparsomme fritid på
at dygtiggøre sig i hjemmeværnet.
Kommandørkaptajnen sagde
endvidere: Gå nu hjem og brug jeres nye viden, så også jeres hjemmeværnskammerater
kan drage nytte af det. Så I ikke kommer til at stå alene med jeres viden.
- Også en tak til lærerne, som har
hjulpet jer til at blive dygtigere. Forhåbentligt er der også kommet noget den
anden vej til dem.
Alle ønskes en god weekend. Lad
nu være med at gå hjem til familien, og være alt for uoplagte!
Dannebrog
gik til tops, og fredagens kurser og øvelser, sat i gang.
*
Førstehjælp
på kamppladsen
At vide,
hvordan man gør, når en af vore kammerater såres på kampladsen, er meget
vigtigt. Det kan faktisk være spørgsmål om liv og død, inden for kort tid. Især
ved kritiske blødninger. Instruktør Christian Schnor, fortæller, at for eks. en
blødning fra lysken, kan give et blodtab på 2 liter i minuttet.
Vi fandt
elevholdet i fuld gang med praktiske øvelser ude på græsplanen. Alt kan jo ikke
klares ved at læse i reglementer. Men rigtig rækkefølge og systematisk
fremgangsmåde er vigtigt, når liv skal reddes.
Christian
Schnor, fortæller om dette ”Action Card”: - Kontrollér hurtigt hals, arme, ben
og lyske, og stands livstruende blødninger.
Der er 5
punkter, A, B,C,D og E.
”A” (Airway): Kontrollér, skab og oprethold
frie luftveje.
”B” (Breathing) Vurder vejrtrækning –
”C” (Circulation)
Kontroller kroppen systematisk, og forbind blødninger.
”D” (Disability): Kontrol
af bevidsthedstilstand.
”E” (Environment): Beskyt mod kulde, varme og fugt.
Eleverne
øvede alle disse faser.
Under pkt. ”A” indgik kontrol af mundhule for
fremmedlegemer. Hvilket indeholdt ”mund-sweep”, hvor den ”sårede” blev
undersøgt i munden af sin makker, som i den anledning havde gummihandske på. Et
relevant, og lærerigt kursus.
*
Pilotprojekt
i reglementer og paragraffer
Nye
tider, nye tanker. Det gamle KBM-kursus er blevet tilpasset, så det udelukkende
er en specialistuddannelse. I forbindelse med uddannelsesugen kørte kurset:
”Administrativ Specialistkursus”.
Kursusleder
var kaptajn Jan Johansen fra Hjemmeværnsskolen. Der blev kørt en række cases og
situationsspil, relaterende til dagligdagens opgaver. Hvad skal vi foretage os
rent administrativt, hvis en HJV-soldat får smadret sine briller under en
øvelse? Er en elev selvstændig
forretningsdrivende, og han/hun forstuver en ankel under en fremrykning, hvad
så? Hvordan udbetaler man forskud?
Mængden
af spørgsmål er overvældende. Men man behøver ikke at huske alle love, og
reglementer. Derimod er det vigtigt at vide, hvor man kan finde reglementerne.
Et
interessant kursus med et relativt stort antal elever, som kom fra både
Jylland, Sjælland og Fyn.
*
Konflikthåndtering, hvordan?
Politifunktionsuddannelsen
(REVAPOL), kører på dag 2. Med flere spændende emner på programmet. Kommunikation
med personer kan være en svær kunstart. Både verbal, og nonverbal
kommunikation. Dette fik kursisterne lov at indøve ved en række situationsspil. For eksempel observation mod
objekt, udfærdigelse af et signalement, m.m.
Fredag eftermiddag kom
kursisterne på en opmærksomhedsprøve. De skulle lære principperne i at kunne
give politiet et signalement af en person. Som man måske kun har haft lejlighed
til at observere i 10 sekunder. Det var virkeligt svært.
Et vigtigt princip i et
signalement af person, er at udelade alt, hvad men ikke ved med sikkerhed. Digt
ikke! For eks.: – Han havde vist nok cowboybukser på. En korrekt beskrivelse
af person og påklædning, hjælper politiet meget i deres arbejde.
Signalement
af køretøjer har også sine vigtige opmærksomhedspunkter. Først og fremmest er
det naturligvis godt at have bilens registreringsnummer. Eller bare dele deraf.
Men også bilens fabrikat, kulør, type og særlige kendetegn. Og ikke mindst
observationer om bilens fører.