Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Grøn Uddannelse

Inden året går på hæld - og vi alle går på juleferie - så vil vi lige fortælle om en kold men god dag i Jægerspris hvor soldaterne var mødt op til grøn uddannelse.

08-12-2014

Af Nikolaj Skjødt , 05 DEC 14​​


En kold dag i Jægerspris øvelsesterræn stod på opfriskning af den militære uddannelse.

Den afsluttende bemærkning for dagens arrangement var ”Må vi prøve igen?”.

Morgenkaffen var dårlig nok sunket inden fjenden angreb på SF banen. De første skydninger var enkeltmandsskydninger og når forudsætningerne var på plads blev det til gruppeskydninger, hvor der blev trænet i kommandoforplantning og skudordrer. 

Eftermiddagen stod på genopfriskning af taktikken i terrænet. Geværet blev nu omdannet til at kunne skyde med FX ammunition. Der var en lang handlebane med forskellige momenter undervejs: Reaktionsmønstre, førstehjælp og ildafgivelse blev trænet på de opstillede skiver, med slut råbet "FJENDEN NEDKÆMPET." 

Dagens sidste træning var rensning af hus. Der blev trænet i de grundlæggende principper og pulsen steg. Alt i alt en god dag i det grønne, med elementer der kan bygges videre på.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring