Topbanner

Nyhed

Husarer drikker med foden i stigbøjlerne

Til højtideligholdelse i Malmø af slaget ved Bornhöft i 1813.

10 soldater i alt fra HVK Rosenborg, MUDEL fra HVK Københavns Rådhus og HVK Rødovre var inviteret til Malmø af 47. Bataljon fra det svenske Hjemmeværn.

08-12-2015

Anledningen var deres årlige højtideligholdelse af slaget ved Bornhöft i 1813 i Schleswig-Holstein, som er det sidste slag, som svenske soldater har udkæmpet.
10 personer i alt fra HVK Rosenborg, MUDEL fra HVK Københavns Rådhus og HVK Rødovre var fredag den 4. december inviteret til Malmø af 47. Bataljon fra det svenske Hjemmeværn.
Anledningen var deres årlige højtideligholdelse af slaget ved Bornhöft i 1813 i Schleswig-Holstein, som er det sidste slag, som svenske soldater har udkæmpet.
Fjenden var - danske soldater.
Slaget var en del af Napoleonskrigene, hvor Danmark holdt med Frankrig - og Danmark tabte efter sigende slaget.
Der deltog 2500 soldater på dansk side og 700 på svensk – og tabene blev 11 døde danskere og 35 sårede, samt 13 døde svenskere og 46 sårede.
Som bekendt tabte vi ikke kun selve slaget, men også Norge – og dermed var Danmark dømt til et liv i fattigdom.
Nok om historien i denne omgang.
Vi vidste ikke helt, hvad vi gik ind til, men det blev en rigtig hyggelig aften, idet det samtidig er Bataljonens julefrokost.
Der var taler, udnævnelser og vi måtte også alle op på stolene og stå med det ene ben i "stigbøjlen" i dette tilfælde bordet under "Hestens skål" - samt ridning i stram galop - udført på stole.
De historiske rødder tilbage til "De Mörnerska Husarerna" fra 1813 fornægter sig ikke.
Man fornemmer virkelig, at vores svenske kolleger gerne vil samarbejde med os - og der er allerede lagt nogle rammer for samarbejdet i det kommende år mellem 47. Bataljon og HDKBH.
Det kommer vi til at høre meget mere om.
Blot til info - så har Danmark og Sverige var i krig med hinanden 11 gange siden 1521 og stillingen skulle være 5 - 5 og en uafgjort. Samlet set har vi været i krig med hinanden i 36 år i perioden.
Kurt H. Klausen
KC HVK Rødovre

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224