Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Fakkelvagten formeres før indmarch.

Julens traditioner holdes i hævd

En af Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegns faste mangeårige traditioner er højtideligheden i Mindelunden juleaften.
Tekst IOF Bjørn E. Hørner Fotos LDIOF H. G. Carlsson

25-12-2016
Dette års mindehøjtidelighed var præget af relativt mildt men vådt og blæsende vejr. Heldigvis blev de mange gæster skånet for regn under højtideligheden, der startede klokken 16 og varede 45 minutter. Årets taler var folketingets formand Pia Kjærsgaard, der lagde vægt på de værdier modstandsbevægelsen og sidenhen hjemmeværnet blev eksponenter for. Frihed, selvstændighed og respekt. Talen bar præg af at Pia Kjærsgaard havde et personligt forhold til både julens og dens traditioner og Mindelunden, hvor hun er fast gæst både ved juletid og til 4. maj arrangementet.

Årets taler, Pia Kjærsgaard ankommer til Mindelunden.

Hertil føjedes studentersangernes ”alle træer står så stille” og ”Guds fred med vore døde” og fællessang ”altid frejdig når du går”.

Årets taler ved julehøjtideligheden i Mindelunden.
Den smukke fakkelvagt der omslutter arrangementet fra start til slut var i år også repræsenteret ved medlemmer af Virksomhedshjemmeværnet foruden den faste kerne af Marinehjemmeværn og Hærhjemmeværn fra både distrikt Københavns Vestegn og distrikt København, hvor man så både Veteranerne og Eksercitskompagniet Rosenborg.
Deltagerne drog hjem til familien omkring 1645 med et dybtfølt ønske om en god og fredfyldt jul til alle.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring