Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Mindelunden 2016

Juleaftensdag afholdes den traditionsrige og smukke mindehøjtidelighed for frihedskæmpere dræbt af tyskerne under besættelsen.

20-12-2016
​Siden julen 1949 har Modstandssammenslutningerne og Hjemmeværnet gennemført en
mindehøjtidelighed i Mindelunden i Ryvangen, juleaftensdag.
 
Arrangementet starter kl. 16.00 i Mindelunden på Tuborgvej, ved at Hjemmeværnssoldaterne
tænder lys og lægger blomster på gravene for de faldne frihedskæmpere. Ved Mindemuren
står Hjemmeværnet æresvagt med fakler.
 
Studentersangerne starter med at synge ”Alle træer står så stille”, og så holdes der juletale.
Årets taler er Folketingets formand, Pia Kjærsgaard.
 
Pia Kjærsgaard har i mange år været fast deltager ved mindehøjtideligheden her i Mindelunden
den 4. maj og derfor ved vi, at det ligger Pia Kjærsgaard stærkt på sinde at holde
minderne og historien om besættelsen og frihedskampen i hævd, så vi som nation aldrig
glemmer de 5 mørke år under 2. verdenskrig, hvor Danmark var besat.
 
Vores folkestyre var næsten 100 år på det tidspunkt og alligevel kunne det ikke modstå de
kræfter, der ville os det ondt.”
 
Efter kransenedlæggelse ved monumentet vil der blive bedt ”Fader Vor”, hvorefter Studentersangerne synger ”Guds fred med vore døde” og afslutter med fællessang, ”Altid
frejdig når du går”. Hele mindehøjtideligheden slutter kl. 16.30.

Vi opfordrer Hjemmeværnsfolk til at deltage som fakkelvagt og ikke blot møde op for at
overvære højtideligheden. Deltagere i fakkelvagten bedes møde på Rymarksvej 1, 2900
Hellerup ved Instituttet for Blinde og Svagsynede kl. 15.00.

Påklædning som fakkelvagt er reglementeret udleveret uniform M/84 eller M/11, MTS med
baret og støvler, eller tilsvarende for Marinehjemmeværnet.

Klik ind på www.mindelunden-juleaften.dk vedr. dette arrangementet juleaftensdag, samt
www.mindelunden-4maj.dk vedr. arrangementet på Danmarks Befrielse den 4. maj, endeligt
henvises også til selve Mindelundens hjemmeside www.mindelundenryvangen.dk.
 
Se programmet her
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring