Distriktet har i mange år den
4. maj lagt en krans i Mindelunden ved monumentet ved Det Store Gravfelt til
minde om de modstandsfolk der under krigen blev henrettet af den tyske
besættelsesmagt.Båndet bærer optrykket Mindefonden
i den ene side, og Den Danske Brigade og Danforce i den anden
side.
Brigadens krans nedlægges. Blomster lægges på gravene.
Ved monumentet findes der 9
tavler med i alt 91 navne på modstandsfolk der blev fundet på stedet efter
krigen, og som senere blev genbegravet i deres hjemsogn.
Foran monumentet ligger det
Store Gravfelt hvor gravene for 92 henrettede Modstandsfolk, herunder 1 polsk
overstyrmand. Her kan man også finde gravene for Flammen og Citronen. Mindemuren, lige ved
hovedindgangen, består af 151 tavler med navnene på sporløst forsvundne
modstandsfolk; de fleste har fundet døden i forskellige KZ lejre; enkelte er
også omkommet i forbindelse med angrebet på Gestapos hovedkvarter i København,
Shell-huset.
Der er tradition for at
skoleklasser hvert år lægger blomster ved disse tavler.
Skolebørn lægger blomster på mindemuren.
På området ligger også en
Gravlund med ligene af hjembragte Danskere. Af de 340 frihedskæmpere man fandt
i Tyskland efter krigen, kunne de 114 identificeres; 31 af dem ligger nu i
Gravlunden.
Anlæggelsen af Mindelunden
blev påbegyndt i august 1945, 2 år efter overfaldet på kasernen, på et område der
tidligere blev brugt som øvelsesplads. Efter overfaldet blev området brugt som
henrettelses- og begravelsesplads. Indvielsen skete den 4. maj 1950.
I løbet af efteråret vil der
bleve opsat et moment over Krigssejlerne, dvs de ca. 6.000 sømænd der valgte at
gå i allieret tjeneste. Mange deltog i de livsvigtige konvoj sejladser, og
mange andre, ca 1.000 tog del i landgangen i Normandiet (D-dag).
Fakkelvagt ankommer.
Efter morgenens aktiviteter med
skoleungdom og blomsterdekorationer og kransenedlæggelsen for Den danske
Brigade var der stor travlhed med klargøring til aftenens højtidelighed. Lang
tid i forvejen var der planlagt minutiøst for alle detaljer i programmet. En
vigtig ting, da der altid er ændringer helt op til sidste øjeblik. Kun en ting
er sikker: frihedsbudskabet afspilles klokken 19:36, hvorefter Hjemmeværnets
Musikkorps København spiller et udvalg af danske sange. I mellemtiden rykker
fakkelvagten fra hovedindgangen til Store Gravfelt. Dannebrog og Frihedsfanen
føres ind og placeres foran monumentet. Klokken er nu 20:00 og selve
højtideligheden kan begynde. Programmet byder på musik, korsang fra N. Zahles
kor, taler og kransenedlæggelser. Før det traditionelle program fik Christian
Eugen-Olsen ordet for at introducere monumentet for de danske krigssejlere, der
vil blive afsløret af Dronningen den 29. august klokken 14 i Mindelunden som et
minde om over 6000 danske søfolks indsats i allieret tjeneste herunder både
transatlantiske konvojer og landgangen Normandiet, hvor mange måtte lade livet
for torpedo og fly angreb.
Christian Eugen-Olsen. Folketingets formand Pia Kjærsgaard lægger en krans.
Kransenedlæggelserne i år var et
væsentligt indslag i højtideligheden, idet folketingets formand Pia Kjærsgaard
havde valgt selv at nedlægge kransen fra folketinget, hun er forvejen en af de
mange deltagere, der plejer at være til stede. Kirkeministeriets krans blev
også i år nedlagt af Kirke og Kulturminister Mette Bock og til sidst fulgte
kransen fra Frihedskampens Mindefond, som blev nedlagt af fondens næstformand
Ida Seehusen. En helt speciel ”krans” blev nedlagt af DC-3 vennerne med en lav
overflyvning af Mindelunden med Danmarks sidste operative DC-3 umiddelbart
inden årets tale.
Årets taler Uffe Ellemann - Jensen.
Årets taler var Uffe Ellemann
Jensen, der fremhævede at frihed og selvstændighed var en gave, der fortjente
respekt og skulle behandles derefter. Kun ved at være villige til ofre kan
disse gaver beskyttes og forsvares. I en tid med uro ikke så fjernt fra Danmark
er det vigtigt at der ikke tages let på dette. Uffe Ellemann Jensen fremhævede
vore nabolandes forsvar, der nu udbygges for at modstå fremtidige trusler. Og
der lød en opfordring til at værne om Danmark og friheden.
Ind imellem blev der sunget
fællessang, afslutningsvis ”Altid frejdig når du går” og derefter blev Store
Gravfelt åbnet for publikum. Zahles kor fortsatte rundt i Mindelunden og sang
ved Henrettelsespladsen og i Rotunden mens mørket langsomt sænkede sig over
byen.
Afslutningsvis skal det slås fast
at fremmødet var stort og stadig stigende over de senere år. Danmarks ungdom
viser her viljen til at videreføre historien. Gennemsnitsalderen er faldende og
publikumstallet stigende, det lover godt for fremtiden.
