Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Også staben skal kunne skyde.

Stabsøvelse frivillig stab

Frivillig stab afholdt stabsøvelse forinden STØVGAR.
Af : Margit Fransen. Foto Lars Dalby.

15-11-2016

En weekend i oktober deltog jeg for første gang som stabshjælper i den frivillige stab. Formålet med weekenden var dels vedligeholdende skydning, men for størstedelen – øvelse i stabsarbejde med henblik på den kommende STØVGAR som foregår midt i nov. på Antvorskov kaserne, hvor alle regionens stabe ville blive trænet og afprøvet, hvor der formentligt kommer omkring 150 mand, som både er frivillige, men også en stor del af de fastansatte på distrikterne og fra regionen. Nogle af os kørte med fællestransport fra Jonstrup til Christiansminde, hvor alle samledes for at spise morgenmad og blive indskrevet til skydningen


Der orienteres om første skydning.
.
Skydningen foregik på SF skydebanen, og en noget frisk vind gav lidt udfordringer til skytterne, til gengæld blev der kompenseret med varm suppe og lun flutes, som stabskompagniet serverede for alle og det lunede.
Ved middagstid kørte vi atter mod Jonstrup, hvor resten af weekenden blev brugt til træning af staben, som bestod i at distriktschefen sammen med STABs chefen havde fået en befaling, som resten af staben fik for at analyseret de opgaver som distriktet skulle lave. Efter befalingen er blevet analyseret af alle stabsofficererne i staben, begynder man at arbejde på selve de opgaver vi skal løse og se på hvilke muligheder fjenden har. Det hele ender ud med, at efter man har fundet den løsning man ville lave, at man sætter sig ned og laver den endelige befaling til kompagnierne. Hele denne proces tar mindst 10 timer, med koncentreret arbejde hos alle.

Staben i arbejde.
Alle havde nok at gøre hele eftermiddagen og aftenen, kun afbrudt af aftensmad. Ved 22 tiden blev øvelsen sat på pause og det var tid til natmad og hyggesnak før vi gik i seng.
Vi fortsatte søndag morgen kl. 0800 og efterhånden var der ved at komme en gennemarbejdet plan frem.
Jeg må sige at som ny i stabsarbejde er jeg overrasket over det store arbejde som skal laves og det efter min mening dygtige personel der er til rådighed.

Der arbejdes.
En spændende og lærerig weekend som bestemt har givet mig større forventninger til min deltagelse i STØVGAR.
VI sluttede kl. 1200 søndag.
 
Stabs orientering.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring