Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Certificeringsøvelse vel gennemført

I weekenden afholdte Hjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn certificeringsøvelse i området omkring Jonstruplejren. Målet blev nået, nemlig at få godkendt endnu en delingsstørrelse til at kunne indgå i Hjemmeværnets beredskab.

26-05-2018
Det var lang tids forberedelse som endelig kulminerede med muligheden for at øve beredskabet under realistiske forhold. 

Forud for øvelsen er der brugt mange træningsaftener på at øve de enkelte elementer. Som en del af forberedelserne er der bl.a. trænet udarbejdelse og udgivelse af detaljerede befalinger. Alle vigtige detaljer var med og som en del af øvelsen skulle befalingen gives til alle mand. Nedenfor er vist et par billeder fra træningen af befalingsmændene:

 




 

Som en af de første elementer i øvelsen skulle der foretages en afsøgning af det område, som skulle bevogtes. Afsøgning er en disciplin i sig selv og handler om at sikre sig at der ikke andre på objektet end den indsatte styrke og dem man skal bevogte.

 

Efter afsøgningen var det tid til at etablere selve bevogtningen og selvom de enkelte bevogtningselementer kun skulle markeres, fik alle indblik i, at det tager lang tid at komme igennem etableringsfasen og få kontrolleret, at alt er etableret som ønsket.

 

Nu hvor bevogtningen var færdig og grupperne var gået i gang med vagtturnus, var der klar til at komme med forskellige indspil til at afprøve bevogtningen. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvad der kan komme af mærkelige personer, som mener de har lovligt ærinde på objektet. Heldigvis var bevogtningspersonellet årvågne og alle ureglementerede forsøg på adgang blev afvist. Da vores Jonstruplejren også havde andre beboere, som skulle på arbejde i weekenden, blev der også øvet helt elementær og lovlig adgang som ikke var planlagt i øvelsen, og også her viste personellet, at de kunne håndtere adgang på en venlig og kompetent måde.

 

Alt imens øvelsen var i gang, blev det fra distriktets uddannelsesofficerer kontrolleret, om hjemmeværnssoldaterne løste opgaverne korrekt. Heldigvis har den hårde træning givet pote og distriktet kunne ved afslutningen af øvelsen meddele rigtig mange glade hjemmeværnsfolk, at de havde bestået certificeringsøvelsen. Certificeringen betyder, at de har det nødvendige uddannelsesniveau inden for hjemmeværnets kerneområder førstehjælp, bevogtning og skydning, så de nu kan indgå i Hjemmeværnets højeste beredskab. 


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring