Det hele hænger sammen, når soldaterne er i felten og der er mange folk i gang for at sikre, at alt forløber som det skal. 

I hovedkvarteret planlægges der ned til mindste detalje. Her sidst på øvelsen gælder det primært afslutning og nedpakning, men også den del skal planlægges, så det hele forløber glat og alle kan komme hjem til tiden. 

Forsynerne er allerede igang med at indsamle overskydende ammunition og andre dele, der ikke er blevet brugt, så det kan returneres på forsvarlig vis. 

 

Ja, selv på brigadens hovedkvarter, er man begyndt at pakke ned, fjerne sløringsnet m.v.. Selvom øvelsen langt fra er slut endnu, er der meget der skal gøres - og selv når den sidste kampsoldat er gået hjem, er der stadig nogen, der er i gang med at få de sidste ting ryddet op og på plads.

Men alt dette lader til at gå helt hen over hovedet på de kampberedte soldater der er gået i kampstilling på faselinje Jessie. Her er lyden tung af lyden af panser - der er ingen tvivl om, hvad der venter forude - fjenden er på vej imod os. Vi ænser ikke længere regnen - vi er godt klædt på og vi venter spændt. Sidst vi ventede endte fjenden med at køre uden om os, men denne gang er der ingen tvivl - de er på vej i vores retning. Meldinger kommer løbende ind via delingsføreren og videre til gruppeførerne. Man gør sig klar - de sidste taktiske overvejelser bliver lagt og der lægges den sidste sløring på både soldat og kampstilling, så vi er helt usynlige i det omgivende terræn. Kampstillinger og højre-/venstrebegrænsninger kontrolleres, delingsføreren taler med sine gruppeførere over radioen, der planlægges... 

Der er god indsigt i det nærmeste terræn, men en gruppe sendes alligevel ud i forterrænet for at se, om det er muligt at gennemføre indledende kamp. Vi er spændte - det er nu vi skal være klar - og det er vi! 

 

 

 

 

 

 

Samtidig med, at infanteristerne var klar i kampstillingerne, var både patruljedelingen og delingen fra motoriseret overvågning dybt engageret længere inde i terrænet.