Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Stort fremmøde til nøglepersonelseminaret.

Nøglepersonelseminar d.28/2

Hyggeligt og informativt nøglepersonelseminar.

03-03-2015
​ 
Kl.8.30 startede dagen med velkomst af Distriktschefen og ”chefens time”.
En masse vigtige informationer blev givet, bl.a. skal der mere fokus på fastholdelse.
Og ja Hjemmeværnet var indsat efter terrorangrebet d.14/2 til at bevogte gerningsstederne, men var indsat ubevæbnet.
Efter endnu flere praktiske informationer fra logistikchef Lars Walmar, var det tid til en kort pause hvor der kunne snakkes og få drøftet de mange oplysninger der allerede var kommet.
Så var det tid til flere oplysninger og reklame for kommende aktiviteter i distriktet bl.a. øvelsen ROAR Challenge der er en ny øvelse for 2-mands hold og foregår d.19-21 juni.
Lige inden det var tid for de funktionsrelaterede møder, havde chefen for operation og uddannelser Peter Spange en masse informationer hvor budskabet var at der er et højt uddannelsesniveau i distriktet, men at det kan og bør forbedres.
Efter alle de vigtige informationer, fordelte mødedeltagerne sig ud i lokalerne og det var tid til at snakke om eget fag og funktion, kort afbrudt af frokosten kl.12, hvor der blev snakket, lavet aftaler og hygget.
Tak for en god og informativ dag med højt deltagerantal (over 100 mand m/k til stede).
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring