Topbanner

Nyhed

Skal du også med til Roskilde Festival 2015?

Har du lyst til at kunne høre musik 24/7, og samtidig deltage en række spændende opgaver, hvor det gælder om at holde hovedet koldt når det gælder?

25-03-2015
- Så skulle du måske allerede nu overveje at tilmelde dig til Hjemmeværnets opgaver under dette års Roskilde Festival?
 
Sidste års indsættelse  
3.755 frivillige samlede mandetimer kan ikke tage fejl! Politihjemmeværnets indsats under sidste års festival, var en bragende succes for alle deltager.
Med udtalelser fra sidste års deltagere som f.eks.: "Fed måde at bruge noget af min sommerferie på" og " Tak for en god uge - jeg skal helt sikkert være med til næste år", så glæder vi os allerede nu til at gense såvel tidligere som nye deltagere.    
 
Indsættelsen i 2015
Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland er overordnet ansvarlig for aktiviteten, som igen i år gennemføres under ledelse af Politihjemmeværnskompagni Roskilde (POHVK ROS).  
Trods vores KSN´s landlige indkvartering bliver det bestemt ikke nogen bondegårdsferie. Vi får travlt, men der venter deltagerene en masse spændende opgaver.
 
Vi ved der bliver rift om pladserne på dette år indsættelse. Derfor gælder først til mølle princippet for alle tilmeldinger, så vent ikke for længe med at tilmelde dig.                                   
 
Praktiske oplysninger
  • For at kunne deltage i dette års indsættelse, er det et krav at du har bestået enten POFUNK eller har Q i færdselsregulering.
  • Hvis du på nuværende tidspunkt ikke er i besiddelse af disse uddannelser, kan du med fordel kontakte din egen enhed eller POHVK ROS for opkvalificering.
  • Dette års indsættelse starter lørdag den 27. juni og den slutter søndag den 5. juli.
  • Dagvagter: kl. 06.30 - 15.30 - Aftenvagter: kl. 14.30 - 23.30 - Nattevagter: kl. 22.30 - 07.30.
  • Igen i år er mødestedet ved vagttiltrædelse: KSN, Søndermarksvej 2, 4000 Roskilde.
  • Der er parkeringspladser på mødestedet for tjenestegørende personel.
  • Påklædningen er M/01 Kampuniform m/ færdselsreguleringsudstyr.  Husk at medbringe både baret, kamphue og refleksbind.
  • Der vil ikke som sædvanligt ikke mangle forplejning, og hvis du tager flere vagter på hinanden følgende agter, har du mulighed for at blive indkvarteret på Flyvestation Skalstrup.   
  • Med hensyn til muligheden for at få adgang til festivalpladsen uden for den frivillige tjeneste, gælder de samme regler som sidste år = mindst 32 timers frivillig tjeneste!
 
Yderligere oplysninger
  • Let tilmelding via genveje i tilmeldingsdokument, klik her
  • Tilmeldinger via POHVKROS aktivitetsmodulet på www.hjv.dk under "Roskilde Festival 2015".
  • I øvrigt vil du løbende kunne finde flere oplysninger på POHVK ROS' side (www.pohvk-ros.dk), efterhånden som tiden for festivalen nærmer sig.

Fakta

Oplysninger:
KC/KN Johnny Nielsen
Tlf. 3074 7062
E-mail: kc@pohvk-ros.dk

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224