Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Engagement og koncentration ses tydeligt hos personellet på operationscenteret
Operationscentret var bemandet med den frivillige stab

Travlhed på kommandostationen

I mange enheder arbejdes der koncentreret og målrettet frem mod årets store feltøvelse – Kontant afregning – der gennemføres  i dagene fredag 22. og lørdag 23. september i Aalborg Syd med deltagelse af alle enheder hos Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland

13-06-2017

​Tekst og foto: Hans Michael Christiansen, INFO-elementet

Temaet for øvelsen Kontant afregning er Hjemmeværnets indsættelse til støtte for politiet i forbindelse med en øget lokal terrortrussel.

Forberedelserne er også i gang hos den frivillige stab og stabsdelingen fra Stabskompagniet, der mandag 12. juni var samlet til en mini stabsøvelse på Aalborg Kaserner
Der var travlhed hos stabshjælperne fra stabskompagniet, der stod for kommunikation til og fra distriktets kommandostation

Der blev øvet oprettelse af kommandostation med operationscenter og plancenter, etablering af kommunikation til og fra hjemmeværnskompagnierne og landsdelsregionen samt formidling af signaler i forbindelse med et operativt situationsspil.

- Det var en god øvelse. Vi har med tiden fået god rutine i at oprette og bemande både operations- og plancenter. Selv med enkelte nye medarbejdere i begge centre fungerede alle hurtigt i deres respektive funktion, fortæller chefen for den frivillige stab, kaptajn Birger Nürnberg.

- Det er altid godt at få testet rutiner og procedurer. Og vi lærer noget hver gang. Også denne gang. Da øvelsen var kommet godt i gang, fungerede kommunikationen til og fra distriktets kommandostation, tilføjer Birger Nürnberg.


Øvelsen blev styret af indspil fra medlemmer af den frivillige stab, der agerede hjemmeværnskompagnier og landsdelsregion.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring