Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​To pust - 30 stød - to pust - 30 stød

Underholdende førstehjælpskursus

Spændende uddannelsestilbud i vedligeholdelse af førstehjælp, var et af de kurser der stod på programmet i den forgangene weekend, hvor der var meget elevaktivitet i hele kursusforløbet.

01-02-2018
Tekst og foto: Informationsofficer Ulla Sørensen-Mølgaard
Hvad er de fire hovedpunkter i førstehjælpen, hvor mange gange skal der foretages brystkompressioner (hjertemassage) inden der skal gives indblæsninger? Instruktøren Christian Møller fra Uddannelseselementet Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland stillede rigtig mange spændende spørgsmål, hvor der i nogle tilfælde skulle graves dybt ind i hukommelsen for at finde det korrekte svar.
 

   25- 26-27 - hvornår kommer ambulancen, der er gået fem minutter
Færdigheden, Hjerte-Lungeredning (HLR) fik deltagerne virkelig lov til at prøve. De fandt en person og konstaterede, at vedkommende var bevidstløs. Frem med telefonen og så forestille sig, at ringe 112 – det kan tage tid, at grave telefonen op af lommen. Så var gik de ellers i gang med at give hjertemassage og indblæsninger. Christian lod dem arbejde længe, nok 10-12 gange brystkompressioner og indblæsninger. Nogle kursister kunne efterfølgende konstatere, at det kan man godt få ømme knæ af.
Når en person var blevet reddet kunne Christian straks finde en anden opgave – store blødninger på arme, ben samt en lungeblødning. Her blev først lagt en forbinding fulgt op med en trykforbinding afsluttende med en kort afprøvning af knebelpres.

     Sidste mulighed for at standse en meget voldsom blødning - knebelpres
Parvis fik kursisterne mulighed for at fremlægge for de øvrige deltager, hvilke symptomer samt hvordan man behandler sygdomme som f.eks. sukkersyge og epilepsi. Her måtte man gerne udføre et lille skuespil, som illustrerede symptomerne og den efterfølgende behandling.
En anden opgave var at forberede en lille stand, hvor de øvrige kunne komme hen og få noget mere information om hvorledes småskader skal behandles – her kan nævnes fremmedlegeme og slag i øjet, bid fra dyr, næseblod o.s.v.
Gruppefører, Niels Christian Christensen fra Infanterihjemmeværnskompagni Aalborg udtalte følgende evalueringen af kursus følgende: ” De 14 timers vedligeholdelseskursus i førstehjælp var overraskende underholdende i forhold til mine forventninger. Vi fik genopfriske en masse, som vi har kendskab til, men også en masse nye gode informationer om førstehjælp”.
 
        Kan jeg bokse med denne forbinding, der hedder Tyson?
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring