Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Dronningen hilser på Hærhjemmeværnskompagni Mariagerfjords fane

Hjemmeværnskompagni Mariagerfjord var indsat ved dronningens besøg

Hendes Majestæt Dronning Margrethe har på sit sommertogt med Kongeskibet Dannebrog, været på besøg i Mariagerfjord kommune, hvor Hjemmeværet var indsat til at bistå politiet.

20-06-2017
​Tekst: Annette Knudsen, Billeder; Steen Rosenbeck, Søren Krogager og Annette Knudsen
Hjemmeværnskompagni Mariagerfjord havde hjælp, fra politihjemmeværnskompagnierne i Aalborg i sidste uge, da dronningen var på besøg med kongeskibet.

Hendes Majestæt skridter paraden af sammen med borgmesteren for Mariagerfjord kommune
Dannebrog lå til kaj i Hobro torsdag kl. 10.00, hvor efter der var officiel modtagelse i pakhuset inden karettur rundt i byen. Undervejs stod Hjemmeværnssoldaterne for afspærringen og trafikreguleringen rundt omkring i byen, hvor gardehusarerne kom frem med kareten.

Dronningen hilser på oberst Agerskov          Chef og næstkommanderende igang med planlægning

Både torsdag og fredag var personellet indsat overalt i Mariagerfjord kommune, hvor dronningen var på besøg.
Kompagnichef Thomas Hansen udtaler, "at forude for sådan et besøg, ligger der mange timers planlægning, som er hårdt, men det er en fornøjelse når det hele kører som planlagt. "

Der var mange spørgsmål til Hjemmeværnet, især omkring dronningens besøg
Thomas er glad for den store opbakning, der har været, ikke kun til underlagt personel, men også til de, der kom fra andre kompagnier. I alt stillede 32 hjemmeværnssoldater sig til rådighed for at alle opgaver kunne blive løst.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring