Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Under angrebet på "bad guys" blev flere af figuranterne fra hjemmeværnet skudt - heldigvis kun med øvelsesammunition.

HJEMMEVÆRNET STØTTEDE ØVELSE I SKAGEN

Personel fra Hærhjemmeværns kompagnierne Skagen og Vendsyssel var i torsdag med til at træne gidsel situation i Skagen sammen med forsvaret.

31-03-2017
Tekst og foto: Informationsofficer Hans Michael Christiansen
30 hjemmeværnsfolk m/k fra kompagnierne Skagen og Vendsyssel var med, da forsvaret øvede i Skagen torsdag. Deres opgave var blandt andet at agere "bad guys", der havde taget to gidsler, som også var fra Hjemmeværnet.
- Det var igen en spændende opgave, vi blev stillet. Hele tre scenarier var der opstillet, og vi havde opgaver i dem alle. To i dagslys og en i mørke. Vi er ofte med, når der øves her i det nordjyske. Hver måned stiller vi med mandskab, når forsvaret øver, og det er aldrig de samme opgaver, vi får, fortæller løjtnant Jan Thomsen fra Hjemmeværnskompagni Skagen.
- Vi har ikke problemer med at stille folk til støtte for forsvarets øvelser, selv om vi kun er omkring 40 aktive i kompagniet. Der er altid mange, der melder sig, selv om det også klan være i almindelig arbejdstid, tilføjer han.

I øvelsen i Skagen skulle forsvarets styrker være indsat med helikoptere. Men grundet dårligt vejr kunne dette ikke lade sig gøre. I stedet blev soldaterne kørt til de områder, hvor helikopterne ville have leveret dem.


Hjemmeværnet havde base i den tidligere auktionshal på Skagen Havn. ( For at personellet kunne skille sig ud som bad guys har de forskellig uniforms dele på).


 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring