Topbanner

Nyhed

Kompagnichef Bjørn Thomsen viser flag fra de lande som rejsen i musikken kom igennem

En rejse verden rundt i julemusik

Hjemmeværnets Musikkorps Nordjylland spillede onsdag aften julemusik fra mange lande for ca. 80 gæster i Hirtshals Kirke

07-12-2017
Tekst og foto: Informationsofficer Ulla Sørensen-Mølgaard

Onsdag aften blev gæsterne i Hirtshals Kirke sendt ud på en lang rejse verden over. Rejsen begyndte på en stormfuld rejse i et stort sejlskib sammen med Columbus, der blev illustreret i musikstykket ”The Conquest of Paradise”.

 

 

 

 

 

Der bydes velkommen af Bente Nedergaard Larsen 

Musiker Per Rudolf Nielsen
var aftenens rensdyr – Rudolf
 

Rejsen fortsatte til Finland, hvor gæsterne skulle møde ”Rudolf the Red-Nosed Reindeer” Her var der tid til et stort smil hos gæsterne, idet musikeren med navnet Per Rudolf Nielsen tog en stor rød næse samt gevir på under nummeret. Dette forhindrede ham dog ikke i at spille med.

Musikerne bar mod sædvane ikke deres jakker, da der denne aften var skønt varmt i kirkerummet, hvilket var lidt varmere end den temperatur der er i Porto Rico, hvorfra en af sangene – Feliz Navidad” stammer fra.


Dyb koncentration under koncerten

Der synges - Dejlig er Jorden
Publikum var også en del af arrangementet denne aften. Dirigenten Mads Slej bad dem rejse sig for at kunne synge endnu bedre til ”Dejlig er Jorden”, der sluttede ringen af musik for denne aften med, teksten ”gå vi til paradis med sang”.
 
Publikum takkede musikerne for aftenen med at bede om et ekstranummer.


 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224