Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Oberstløjtnant Jan Johansen fortæller om hændelsen den 6. maj 1944
​Oberstløjtnant Jan Johansen fortæller om hændelsen den 6. maj 1944

Flyver mindet i Lundby Krat

Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland afholdte lørdag aften en mindehøjtidelighed i Lundby Krat for den engelske pilot, Eric Lionel Germain, der blev skudt ned af tyskerne for 73 år siden.

08-05-2017
Tekst og foto: Informationsofficer Ulla Sørensen-Mølgaard
På årets første rigtig sommer aften var knap 70 personer mødt op i Lundby Krat for at deltage i Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjyllands mindehøjtidelighed.

Faner og gæster er ved at komme på plads - ca. 70 personer deltog i arrangementet
De ny udsprungne bøgetræer dannede den perfekte ramme for markering af den frihed som Danmark fik for 72 års siden, men som kostede den unge engelske flyver livet et år før befrielsen.
Oberstløjtnant Jan Johansen, chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland fortalte om hændelsen. Den unge flyver var på vej tilbage mod England, men kom i kamp med de tyske flyvere og blev ramt. Flyet faldt ned på det sted, hvor lokalbefolkningen nogle år senere rejste en mindesten i respekt for Eric Lionel Germains indsats under anden Verdenskrig.
  Andagt ved feltpræst Kim BN Legarth
Feltpræst Kim Legarth, der til daglig er sognepræst i Hobro, afholdte andagt. Emnet var det at huske noget, der er sket og hvordan vi havde fået ”huskesedler” gennem biblen har lært at fasthold minde om fortiden.

  Kranselægning ved Finn Nyborg Markussen Formand for lokalhistorisk forening
Formanden for lokalhistorisk forening, Finn Nyborg Markussen lagde kransen for Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland. Dette blev efterfulgt af en privat krans lagt af Niels og Lykke Wester, der er ny tilflyttere til området, men gerne vil være med til at fastholde denne tradition med at mindes om den unge flyver. Herefter fulgte Gistrup Beboerforening en buket afsluttende med en buket lagt af Louise Thorn. Det var 16 gang, at hun lagde en buket ved mindestenen.

  Trompetsolo "The last post" af Johnny Gram Schjoldager
Mange blev efterfølgende stående og talte sammen om begivenheden.
     Distriktets fane


Kranselægning ved Finn Nyborg Markussen Formand for lokalhistorisk forening

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring