Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland oberstløjtnant Jan Johansen lægger kransen

En våd mindeandagt i Mindelunden på Almenkirkegård juleaften

Traditionen tro var der fællessang, kranselægning og andagt juleaftensdag for de faldne fra anden verdenskrig i Mindelunden på Almenkirkegården i Aalborg.

25-12-2017

Tekst: Daniel Lauge Kjeldsen  Foto: Christian Aaen Christiansen og Daniel Lauge Kjeldsen

På trods af det våde vejr, så bød Chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland, oberstløjtnant Jan Johansen de mange fremmødte velkommen med et par ord omkring begyndelsen på traditionen. Den første krans blev lagt tilbage i 1949 på juleaftensdag i Mindelunden på Almen Kirkegården, hvor der er nedsat en urne med en ukendt KZ-fange fra Neugammenlejren.


Christian Thomsen spillede for til fællessalmen "Den yndigste rose er funden", inden Sognepræst Malene Bendtsen afholdte andagten, som omhandlede næstekærlighed. ​

Efterfølgende blev kranselægningen foretaget af oberstløjtnant Jan Johansen, hvor Christian Thomsen spillede trompet solo.

 
Ceremonien sluttede af med fællessalmen "Altid frejdig når du går", hvorefter oberstløjtnant Jan Johansen takkede for fremmødet og ønskede alle en glædelig jul og godt nytår.


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring