Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Pulken skal trækkes

Overlevelse på fjeldet

Vinterøvelsen i Geiskelid i Norge havde torsdag fokus på, hvordan man overlever i fjeldet i vintermånederne.

23-02-2015
Hele torsdag formiddag gik med teori om påklædning, førstehjælp, kendskab til sneen og betjening af primus til at koge vand på. Alle disse emner, er en meget vigtig brik i overlevelsen i fjeldet, hvor vejret kan skifte fra flot solskinsvejr til en meget kold snestorm på ganske få minutter.
Træning på ski
Over middag viste solen sig fra sin bedste side, da deltagerne blev sendt ud på en knap to timeres tur i terrænet omkring lejren.


 Udfordringen for de seks grupper var nu blevet udvidet med en pulk, hvor der ikke var placeret ret meget vægt. Alle havde nu fået lært, at der ikke skal være ret meget tøj under det norske hvide kamuflagedragt, så der kom ikke så meget sved frem på panderne selv om, der turen gik over flere mindre bakker.
Sidst på eftermiddagen skulle deltagerne så have afprøvet den viden og færdigheder, de har fået de to sidste dage i en gruppekonkurrence.  Opgaverne gik bl.a. ud på at stille et telt op, gennemføre et stafetløb på ski, hvor deltagerne først skulle spænde bindingerne på skiene og herefter løbe ca. 150 meter, hvor de blev afløst af den næste. En anden opgave var at få tændt primus
og varmet mest mulig vand op til kogepunktet på den angivne tid.
Godt sammenhold
De tre danske gruppeførere, Jens, Lau og Malene sagde enstemmigt ved aftenens møde:” Der er et højt humør i gruppen. Vi taler og griner meget sammen”, hvilket også var meget tydeligt for fotografen hele dagen.
 
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring