Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

ENGAGE - Veteranfestival på Refshaleøen
​ENGAGE - Veteranfestival på Refshaleøen

ENGAGE 2018

Lørdag den 25. august afholdes musikfestivalen Engage på Refshaleøen i København. Det er en festival, hvor der først og fremmest kommer en række store danske bands og spiller, men hvor formålet også er at anerkende de danske veteraner.

14-08-2018
ENGAGE - VETERANFESTIVAL

Veteranfonden, som står bag Engage, ønsker at bruge Festivalen til at binde veteranmiljøerne sammen og danne bro mellem veteraner og befolkningen for derigennem at oplyse den danske befolkning om, at veteraner er en ressource for det danske samfund. Engage er tænkt som et fællesskab, hvor alle får lejlighed til at høre en række kendte danske musiknavne som Magtens Korridorer, Infernal, Johnny Madsen, Poul Krebs, Folkeklubben, Aura og Sko/Torp.

Festivalen er gratis for veteraner, der kun betaler et gebyr på 30 kroner. For andre er prisen 399 kroner. Børn under 15 år kommer gratis ind ifølge med en voksen.

HJEMMEVÆRNET | NORDSJÆLLAND opfordre alle til at bakke op om festivalen. Se det her som en chance for at mødes med veteraner, som har været udsendt og ikke mindst vis veteranerne, at de betragtes som en styrke og ressource i det danske samfund – og så bliver det helt sikkert en kanon god fest.

Veteranfonden har meddelt, at et eventuelt overskud fra festivalen vil blive uddelt til de mange frivillige initiativer, der arbejder for at skabe bedre vilkår for de danske veteraner.

Køb din billet direkte via dette link og hjælp sammen med Hjemmeværnet | Nordsjælland - Værn om Nordsjælland de danske veteraner i Nordsjælland.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring