Topbanner

Nyhed

Hans Kongelige Højhed Prins Henriks sidste rejse
​Hans Kongelige Højhed Prins Henriks sidste rejse

Hjemmeværnet og Nordsjællands Politi i tæt samarbejde

Soldater fra Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland sikrer i tæt samarbejde med Nordsjællands Politi, at Hans Kongelige Højhed Prins Henrik kommer sikkert afsted på sin sidste rejse til Christiansborg Slotskirke.

15-02-2018
​I dag var dagen, hvor soldater fra Hjemmeværnet i Nordsjælland endnu engang beviste deres værdi overfor lokalbefolkningen i Nordsjælland, Nordsjællands Politi og ikke mindst resten af Danmarks befolkning via sociale medier og landsdækkende TV.

 
Årsagen til soldaternes operative indsats i denne omgang var desværre den kedelige begivenhed, at Danmarks Kongelige Højhed Prins Henrik var afgået ved døden efter længere tids sygdom tirsdag aften den 13. februar klokken 23:18.

 
I koordination med Nordsjællands Politi blev det hurtigt besluttet, at Nordsjællands Hjemmeværn og Politi skulle indsættes sammen med henblik på at løse opgaven med at få Hans Kongelige Højhed Prins Henrik sikkert afsted på sin sidste rejse til Christiansborg Slotskirke.

Også denne gang beviste personellet for både Hjemmeværnet og Politiet, at de har evnen, viljen og styrken til sammen at gennemføre selv vanskelige opgaver med kort varsel.

Kæmpe stor tak til såvel soldater og politifolk for deres deltagelse i dagens opgave på trods af de triste omstændigheder.
 

 Seneste nyheder

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224