Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Værn om Nordsjælland
​Hjemmeværnet | Nordsjælland - "Værn om Nordsjælland"

Et bedre og sikrere Nordsjælland!

Jagten på 300 nye frivillige er skudt i gang.
Hjemmeværnet i Nordsjælland ruster sig til fremtiden.
Vi rykker alle enheder sammen på Garderkasernen i Høvelte og skaber nye kompagnier.

07-04-2018
​Hjemmeværnet i Nordsjælland stiller op hvor andre viger tilbage – vores 500 frivillige bruger deres fritid på at opbygge et beredskab baseret på tidsaktuel uddannelse. Gennem dette skaber vi tryghed og giver beskyttelse måtte behovet pludselig opstå – også som militær bevæbnet enhed. 

 
I dagligdagen træder vi frem når det vilde vejr rammer, og sandsækkene skal fyldes. Når Politiet skal have hjælp til at afspærre gerningssteder eller ulykkessteder. Og når sneen står så højt, at ambulancerne ikke kan køre ud. Vi arbejder som en integreret del af Forsvaret og er hver eneste dag i dialog om hjælp til samfundet, Forsvaret og Politiet.

Desværre går antallet af frivillige den forkerte vej, og det gør vi noget ved! Vi kalder det ”Værn om Nordsjælland,” og vi håber, at vi kan blive en lidt større del af nordsjællændernes bevidsthed.

 
For at kunne bygge nyt må man som bekendt bryde ned. Derfor er vi gået i gang med at omstrukturere og heri samle alle de nordsjællandske hjemmeværnssoldater og kompagnier på Garderkasernen i Høvelte og i området omkring. Nogle enheder nedlægges, andre nye opstår og derigennem samler vi kræfterne og gør vores enheder skarpere. 

 
På den måde bliver vi forhåbentlig et attraktivt valg for de nordsjællændere, som gerne vil være med og gøre en forskel. Vi sætter også fokus på at tage rigtig godt imod nye frivillige og vi placerer dem i særlige uddannelsesenheder, hvor de er sammen med andre nye. Det er sjovere at være ny, når man føler sig som en god del af fællesskabet.

 
Vi har store ambitioner, og derfor har vi sat som mål at vi vil skaffe 300 nye frivillige over de næste tre år til Hjemmeværnet i Nordsjælland.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring