Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Der er udarbejdet flere kort, så ruten er kendt for alle.

Det buldrer i mørket

Det er ikke Kim Larsens kendte sang ”Flyvere i natten” der kan høres. Det er de mange militære køretøjer der fragter 124 hjemmeværnssoldater fra Jylland, over Sverige til Bornholm, på en øvelse, der ikke er gennemført mange af, i tidens løb.

28-04-2017
Af Allan From, informationsofficer, kaptajn

Udover Hærhjemmeværnskompagni Horsens, deltager der også soldater fra blandt andet Hjemmeværnskompagni Skanderborg samt fra Politihjemmeværnskompagnierne fra Vejle og Kolding og flere andre hjemmeværnsgrene.

En stor øvelse, der har krævet meget planlægning og styr på logistikken.

Også en øvelse der har været lang tid undervejs i planlægningen. Tilbage står nu selve øvelsen, går det som forventet, hvilke læringspunkter kan uddrages, hvordan sikrer vi at de bliver fastholdt, så vi kan udvikle os selv og hjemmeværnet, til fælles gavn og glæde.

Ikke mindst den informationsmæssige del er vigtig på sådan en øvelse. Alle øvelser kræver, at der bliver informeret om dem. Mindre øvelser hvor der ”kun” informeres til det personel der skal deltage, og andre – som denne store øvelse – hvor det også er vigtigt, at der informeres til Politi, medier og befolkning.

Øvelsen på Bornholm har oprettet sit eget pressecenter (det kalder vi for et PIC, Presse- og informationscenter), der bemandes af nogle af Hjemmeværnets Informations-, Rekrutterings-, og kontakt officerer.

Derudover kan der være tilknyttet forskellige specialister til et PIC.

Følg med på HJV.DK, Facebook og i lokale medier, der vil helt sikkert komme indlæg om øvelsen, ligesom der forberedes et indlæg til næste nummer af Hjemmeværnsmagasinet.

 

God læselyst og god øvelse.​

 Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring