Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Enhedsskydning i Borris 10-12 APR 2015

Traditionen tro gennemførte Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland, i den forgangne weekend, enhedsskydninger for bevogtningsgrupper i Borris.

16-04-2015
Igen i år var der bred opbakning fra distriktets underafdelinger, som resulterede i 17 deltagende bevogtningsgrupper fra stort set alle underafdelinger, med hjælpere og skytter var det samlede antal deltagende 189 personer, hvilket må anses for meget tilfredsstillende eftersom distriktet i år har valgt at tildele infanteri, patrulje og motoriseret overvågning deres egen skydeperiode i Borris, som vil blive afholde 4 – 6 SEP i år.
Vejret var fantastisk og alle deltagere fik en god ”ildfuld” oplevelse, hvor der blev gået til stålet med stor entusiasme og gå på mod. De fleste grupper fandt dog hurtigt ud af hvor vigtigt kommandoforplantningen i enheder er, specielt når krigen raser og den enkelte stort set ikke kan høre gruppeførerens kommandoer.
Skydningen i år, indeholdte fire bevogtningsgruppeskydninger, hvor den enkelte gruppe blev øvet og trænet i den taktiske ramme for bevogtning, hvilket resulterede i at grupper sidst på dagen, efter to – tre gennemførelser, gennemførte bevogtningsskydningerne med meget tilfredsstillende resultater. Der blev endvidere gennemført bevogtningsskydninger for grupperne i mørke - på de samme baner som de havde gennemført i dagslys.
Udover enhedsskydningerne, blev der også gennemført mærkeskydning/ udtagelsesskydning til det kommende landspokalskyttestævne (resultatet om hvorvidt man er udtaget, vil blive meddelt den enkelte skytte). Ydermere blev der skudt feltskyttemærkeskydning, samt skydninger fra kulisser, hvor den enkelte fik trænet og finpudset sine egne færdigheder fra skydestillinger i alle tænkelige og utraditionelle skydestillinger, hvilket viste sig at være en stor udfordring for mange. Søndagen sluttede af med gennemførelsen af en række reaktions- og handlebaner.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring