Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Saber Knight 2015, Litauen

HDSSJ og Hjemmeværnet i særdeleshed har med vores deltagelse af i alt 41 PSN, været en lille, men uundværlig stor støtte til Danske Divisions (DDiv), øvelse ”Saber Knight 2015” i Litauen.

06-06-2015

​Opgaverne HDSSJ varetager omfatter bl.a. Hjemmeværnets kerneopgave (bevogtning), hvor HDSSJ varetager den indre bevogtning af DDiv hovedkvarter, herunder adgangskontrol til divisionens EXCON og HICON førings- områder, som i øvrigt består af ca. 700 personer opdelt i DDiv Staben med 6 underlagte Brigadestabe (BDE).

Foruden bevogtning og sikkerhed i lejren, har HDSSJ to personer, som indgår i DDiv’s Information Management (IM), hvor vores personel arbejder med opsætning af IT-arbejdsplatforme til den enkelte stabsofficer. IT-platform er den enkelte stabsofficers arbejdsredskab under øvelsen.

Ydermere støtter vi DDiv med en administrationsbefalingsmand og to stabshjælpere, som har mere end rigeligt at se til, såsom at forestå al transport til og fra lejren, herunder hente og bringe personel i lufthavnen. De varetager også indkvartering og registrering af alt personel samt tilsikrer, at den enkelte, i henhold til deres funktion får udleveret et adgangskort, så vores bevogtningsdeling ved hvem der har adgang til de forskellige områder. Sidst, men ikke mindst, forvaltes al bespisning, bade- og toiletfaciliteter også fra deres side. En stor ”MUNDFULD” f.eks. at tilrette et dertil hyret og ikke altid toptrænet ”cateringfirma” til denne opgave.
Vi har nu været operative i 6 døgn og fra Divisionens side har der kun været udtrykt rosende ord til alt HJV personel. Vi har i vores virke på alle funktioner vist vores værd og udstrålet en yderst faglig professionel tilgang til løsningen af de pålagte opgaver.


Så herfra er humøret højt og Delingen, samt enkeltmand stortrives. Som fastansat ved HDSSJ er det en ren fornøjelse at have så dygtige og så engageret personel på alle positioner.
Mvh
 
En glad kaptajn
Henrik Hansen
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring