Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Vinteren er på vej

Vinteren er startet mildt, men det er slut nu - i løbet af weekenden styrtdykker temperaturen, og Danmark får en tur i fryseren med temperaturer mellem 0 og minus 7°C.

08-11-2016
At køre afsted med sne eller frost på ruderne, som gør, at du ikke kan orientere dig ordentligt, er både ulovligt og farligt. Så farligt, at politiet kan udløse en betinget frakendelse af kørekortet.
Desuden skal de forreste sideruder gøres rene. Hvis ruden er mere end halvt dækket af is, dug eller sne, indkasserer du en bøde på 1.000 kr.
HDSSJ har lagt isskraber i alle køretøjer, men vi ser et stigende problem i, at folk brugerne får en form for ejerfornemmelse af isskraberne og de ender så i deres private køretøjer. Det går så ud over den næste og ender så med en klage til DST over mangle isskraber!
 


 
Hvis man på lige vej opdager, at der er ekstremt glat, kan man ikke gøre noget bedre end at træde koblingen ud og lade hastigheden falde af sig selv. Det giver god mulighed for at komme ned på en sikker lav hastighed eller få bilen standset helt uden uheld.
 
Ved hjulspin i en bil med baghjulstræk, her er der tale om MERC VITO, vil bagvognen skride sidelæns ud. I sving skrider den ud mod svingets yderside. På lige vej er det vilkårligt, hvilken side bagvognen skrider ud til. Men i alle tilfælde sætter bagvognsudskridningen bilen i en roterende bevægelse omkring sin lodrette akse.
Hvis man da ikke straks ophæver hjulspinnet ved at lette passende på speederen –  eller koble ud – og samtidig drejer rattet til den side, som bagenden skrider ud mod, kan bilen ende med at snurre rundt om sig selv helt ude af kontrol.
Man må ikke bare pludseligt slippe speederen helt. Den motorbremsning, der derved opstår, kan blokere baghjulene, så virkningen svarer til hjulspin.
Selv om man hurtigt letter trykket på speederen passende eller kobler ud og samtidig styrer til den rigtige side, risikerer man alligevel – afhængig af hvor glat der er – at bilen skrider ud af kontrol.
 
Så kør forsigtigt, for vi har kun de biler vi har!.... og NEJ!... vi får ikke flere!..
 
TIPS:
·        Hold øje med føret – det kan hele tiden skifte
·        Hold afstand forud og – så vidt muligt – bagud
·        Drej, accelerér og brems blødt
·        Fjern is og sne fra tag, motorhjelm og lygter.
·        Kør efter forholdene og kør evt. i god tid.
 
App til vintertrafikanterne
Vintertrafik-app'en fra DMI giver dig overblik over glatføre og seneste saltning på både stats- og kommuneveje.
App'en indeholder informationer om:
·        Glatføre
·        Saltning
·        Trafikmeldinger for eksempel uheld, kø, tabt gods
·        Webkameraer – live billeder fra over 200 webkamera
·        Temperaturer fra veje og luft fra ca. 400 målestationer
·        Vind - retning og m/s fra ca. 30 målestationer
App'en giver dig mulighed for at vælge og gemme dit eget område (eksempelvis det område du kører i til dagligt).
 

Download fra App Store til iPhone                                                        Download fra Google Play til Android

                                                    



Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring