Hjemmeværnets støtte til det civile beredskab
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation, som også yder støtte til offentlige myndigheder (f.eks. Politiet, Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskaber, SKAT etc.) og halvoffentlige og private virksomheder, der som et led i deres virksomhed tillige varetager myndighedsopgaver eller har særlige forpligtigelser over for samfundet (f.eks. DSB, Energinet.dk TDC etc.).
Hjemmeværnet er landsdækkende, og vores frivillige soldater er parate til indsatser både lokalt og ved større nationale hændelser.
Hjemmeværnets frivillige medlemmer gennemgår en grundlæggende militær uddannelse. Herefter udbygger de deres færdigheder gennem træning, indsættelser og supplerende uddannelser. Derfor kan vi støtte det civile beredskab i alt fra øvelser til krisesituationer, som ulykker, terrorhandlinger eller naturkatastrofer.
Her på siden ser du eksempler på Hjemmeværnets støtte til det civile beredskab.