Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Bornholmsk rydningassistent undersøger fyrværkeri. (Arkivfoto)

Bornholmske rydningsassistenter ofte indsat

Selvom Bornholm generelt er en fredelig ø, mærker rydningsassistenterne på Solskinsøen også til den landsdækkende stigning i antallet af indsættelser. Og det er langt fra kun ved nytårstid, at der er bud efter dem.

06-02-2016
Af Det Bornholmske Hjemmeværn
 
Ved Det Bornholmske Hjemmeværn har vi frivillige hjemmeværnssoldater, der har den fornødne uddannelse som rydningsassistent, og der er konstant to mand på vagt, som inden for en time, skal kunne påbegynde løsning af en given opgave. Ligesom andre frivillige i Hjemmeværnet, passer de deres normale arbejde og må så hurtigt omstille sig, når telefonen ringer, og de bliver kaldt ud.
 
Selvom vi bor på en fredelig ø, oplever vi også her, at der er sket en stor stigning i antallet af udkald og indsættelser efter fund af ulovligt fyrværkeri. Derudover har der været flere opgaver, hvor der er ydet rådgivningsmæssig assistance til øvrige myndigheder f.eks. brandvæsen og politi. Generelt oplever vi, at befolkningen er mere opmærksomme på ting, man ikke ved, hvad er.
 
47 luftbomber
På Bornholm var der i januar 2015 alene tre udkald på en uge. Til den ene opgave måtte der tilkaldes yderligere assistance og 2 mand fra Hærens Ammunitionsrydningstjeneste blev fløjet til øen. Ved årsskiftet 2015/2016 var der også brug for assistance til destruktion af kanonslag.

Senest var der i forrige uge, et udkald til et fund af 47 luftbomber, som var efterladt på en busholdeplads i Sandvig. Inden de kunne fjernes, skulle området afspærres, og færdslen omdirigeres. Det er vigtigt, at der hurtigt bliver taget action på sådanne opgaver, så truslen kan blive fjernet, og hverdagen vende tilbage, uden al for megen gene for befolkningen.
 
Hvem skal tilkaldes?
Når ammunitionsrydderne bliver alarmeret, giver politiet den vagthavende ammunitionsrydder, en beskrivelse af det fundne. I mange tilfælde kan situationen klares over telefonen med et godt råd, men kan det ikke ikke det, vurderer den vagthavende ammunitionsrydder, hvem der skal sendes af sted:  
 
-Hjemmeværnets frivillige soldater kan med deres specielle uddannelse håndtere både lovligt fyrværkeri og professionelt fyrværkeri.
-Søværnets Minørtjeneste er specialuddannede soldater, som har deres styrke i vandet, men i mange tilfælde kan deres kompetencer også bruges på land.
-Hærens ammunitionsryddere kan løse alle opgaver. De kan håndtere ammunition, improviserede sprængladninger og alle typer fyrværkeri.
 
 
 


 Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring