Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​De tre kranse blev lagt af generalerne Roland Ekenberg (yderst tv.) og Finn Winkler (yderst th.) og oberst Jo Inge Aambakk (i midten) fra henholdsvis Sverige, Danmark og Norge. Foto: Rune Kronenberg 

De faldne mindes

Vanen tro mindedes de tre skandinaviske delegationer de faldne fra 2. Verdenskrig på tredjedagen af Nijmegen. De viste i fællesskab deres respekt ved en ceremoni på den canadiske kirkegård.

24-07-2015

 

Af Rune Kronenberg

Gårsdagens rute gik igennem Groesbeek og via den canadiske kirkegård, og traditionen tro var der mange officielle delegationer, der ønskede at vise deres respekt for de faldne soldater.
 
Tredjedagen er lidt speciel for mange af de militære gængere. For hvis man tager sig tid til at stoppe op ved den canadiske kirkegård, og gå ind og bruge et par minutter, så rammes man af den helt specielle stemning.
 
For der ligger 2619 faldne soldater fra 2. Verdenskrig på den canadiske kirkegård, og derfor kan de færreste undgå at reflektere over, at der på kirkegården ligger så mange ”tidligere kollegaer”, der mistede livet i kampen for fred og frihed, demokrati og menneskerettigheder.
 
 
De tre skandinaviske delegationer viste også, vanen tro, i fællesskab deres respekt ved en ceremoni på kirkegården. I år var det Norge, der stod for arrangementet og de havde udvalgt et marchhold, der var fane- og æreskommando, mens det danske musikkorps, ved Birger Åen, spillede Last Post.
 
De tre kranse blev lagt af generalerne Roland Ekenberg og Finn Winkler og oberst Jo Inge Aambakk fra henholdsvis Sverige, Danmark og Norge.
 

 Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring