Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

H. M. Dronningen vil den 2. maj indvie de nye faner for Landsdelsregion Øst og Vest. ​Arkivfoto 2012.

H.M. Dronningen overdrager nye faner til regionerne

Tirsdag d. 2. maj 2017 besøger H.M. Dronningen Kastellet i København og Skive Kaserne for at deltage i indvielsen af Landsdelsregion Øst og Vests nye faner.

27-04-2017

Af Hjemmeværnskommandoen

Både Øst og Vest for Storebælt markeres den 2. maj indvielsen af regionernes nye faner. Ved årsskiftet ændrede de tidligere totalforsvarsregioner navn til Landsdelsregion Øst og Landsdelsregion Vest. I den anledning skal regionerne have nye faner, og de indvies traditionen tro ved en parade, hvor der slås tre ceremonielle søm i fanen: ét for Dronningen, ét for fædrelandet og ét for modtageren af fanen.

Program:

Skive Kaserne:

H. M. Dronningen ankommer til skive Kaserne kl. 10 og vil herefter deltage i paraden og en efterfølgende lukket reception, hvor Dronningen får mulighed for at tale med Hjemmeværnets soldater.
Faneindvielsen sker i forbindelse med sammenlægningen af de to totalsforsvarsregioner henholdsvis Nord- og Midtjylland samt Fyn, Syd- og Sønderjylland, der fandt sted 1. januar og samler derved Hærhjemmeværnet i hele Jylland og Fyn.

Kastellet i København:

H.M. Dronningen ankommer kl. 14 og vil herefter deltage i paraden og en efterfølgende reception for specielt indbudte gæster.
Faneindvielsen sker i forbindelse med navneskiftet fra Totalforsvarsregion Sjælland  - til Landsdelsregion Øst, som trådte i kraft 1. januar.

Adgang for pressen:

Pressen er velkommen til at overvære begge arrangementer, men tilmelding er nødvendig. Send en mail til lrgnv-g9-02@hjv.dk for at deltage i arrangement på Skive Kaserne og til lrgnv-g2-02@mil.dk for at deltage på Kastellet. Angiv medie, navn på journalist/fotograf samt telefonnummer.

Bemærk, at vi skal have din tilmelding senest 1. maj 2017 kl. 15:00.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring