Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Fra venstre ambassadør Rafal Wisniewski, oberst Eigil Schjønning og oberst Dariusz Siekiera.

Et symbol på mange års samarbejde

Tirsdag overrakte chefen for Totalforsvarsregion Sjælland Hjemmeværnets Fortjensttegn til den polske ambassadør og militærattache på baggrund af det gode samarbejde mellem Hjemmeværnet og Polen.

02-09-2015

 

Af Totalforsvarsregion Sjælland

Tirsdag d. 1. september 2015 overrakte chefen for Totalforsvarsregion Sjælland, oberst Eigil Schjønning, Hjemmeværnets Fortjensttegn til den polske ambassadør i Danmark siden 2010, Hans excellence Hr. Rafal Wisniewski og militærattache, oberst Dariusz Siekiera.
 
Tildelingen af Hjemmeværnets Fortjensttegn sker på baggrund af det gode samarbejde mellem Hjemmeværnet og repræsentanter for Polen. Polens ambassade har gennem mange år haft tætte og gode relationer til det danske Hjemmeværn. Det gode samarbejde mellem Polen og Hjemmeværnet kommer f.eks. til udtryk ved den årligt tilbagevendende ceremoni i Mindelunden i november, der gennemføres sammen med Frihedskampens Frednings- og Mindefond, hvor Hjemmeværnskompagni Rosenborg yder støtte til arrangementet i form af fane- og æreskommando. At samarbejdet værdsættes af Polen er man ikke i tvivl om, idet Hjemmeværnets indsats nævnes i taler under og efter ceremonien.
 
Ambassadøren udtrykte sin taknemmelighed for tildelingen af fortjensttegnet, og han fremhævede det gode samarbejde, der i mange år har eksisteret mellem Polen og Danmark.

Ambassadøren forlader ved udgangen af september 2015 posten som ambassadør i Danmark for at bestride en ny stilling i Warszawa.

 
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring