Af: Sara Amos Pedersen
Det seneste nummer af HJV magasinet satte fokus på Christina van Elzelingen, som meldte sig ind i Hjemmeværnet den dag, hun fyldte 18 år. Hun voksede op med en far, der var frivillig i Marinehjemmeværnet, og i sin barndom var hun ofte gæst på flotillens fartøj.
Christina van Elzelingen var derfor ikke i tvivl om, at hun selv ville være frivillig i Hjemmeværnet, så snart hun var gammel nok.
Christina van Elzelingen er langt fra den eneste, der har gået med drømmen om at bruge sin fritid som soldat. Det fremgår tydeligt af jeres mange kommentarer. I er mange, der har set frem til denne dag og søger om at blive frivillig i Hjemmeværnet på jeres 18-års fødselsdag.
“Jeg var også 18 år, og jeg har snart været med i 18 år. Jeg har ikke fortrudt det ét sekund,” skriver Maria Agerholm Thomsen.
Motiveres af at gøre en forskel
Det er især muligheden for at mærke, at I gør en forskel, der motiverer jer til at melde jer ind. I vil bidrage til eftersøgninger af forsvundne personer, støtte politiets arbejde under stormvejr eller løse bevogtningsopgaver for Forsvaret.
“Jeg søgte ind i 1994 som 18-årig. Jeg meldte mig, fordi jeg ville gøre en forskel,” skriver Christian Gaarsdal Andersen.
Mange af jer har et ønske om at lære at mestre de militære færdigheder. Jeres interesser spænder over alt fra skydefærdigheder til signaltjeneste.
“Jeg meldte mig ind fem dage før min 18-års fødselsdag på grund af min store interesse for signaltjeneste. Jeg har været medlem siden – kun afbrudt af ni måneders værnepligt på Bornholm og syv måneders FN-tjeneste på Cypern. Jeg har altså været med i 41 år. De fleste år har jeg gjort tjeneste som skydelærer både lokalt og på Hjemmeværnsskolen. Nu bestrider jeg funktionen Transport- og Forsyningsofficer ved Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland,” skriver Hans Lindholm.
Netværket betyder meget
Selvom Hjemmeværnet giver jer mulighed for at videreudvikle jeres faglige kompetencer, så er der også noget helt andet, der gør, at I har lyst til at være frivillige. Netværket blandt Hjemmeværnets frivillige soldater har været afgørende for jer. Jeres kommentarer viser, at det ofte er en god ven eller et familiemedlem, der har banet vejen for, at I er blevet en del af fællesskabet.
“Jeg blev medlem, da jeg var 20 år, fordi min kæreste var medlem. Sidste år modtog jeg fortjenestetegnet og om et par år får jeg 40-års tegnet. Jeg er stadig aktiv og er i dag informationsofficer,” skriver Annette Knudsen.
Når I først er blevet optaget i Hjemmeværnet, så bliver i heldigvis ved med at være frivillige. Jeres kommentarer fortæller, at mange af jer, der meldte jer ind som unge, fortsat er aktive i dag.
“I 1998 ansøgte jeg om medlemskab i januar, fyldte 18 i marts, underskrev kontrakt i maj og tog grundskolen i juni. Jeg har ikke set mig tilbage siden, og har været fuldt aktiv hele vejen bortset fra de sidste tre måneder af mine to graviditeter,” skriver Bettina Margrethe Nielsen Bach.
I udfylder alle en rolle i jeres kompagni, flotille eller eskadrille. Hverdagen i Hjemmeværnet byder på alt fra indsættelser, øvelser, uddannelser og en lang række andre oplevelser.
”Størsteparten af tiden har jeg været ledende skydelærer på distriktniveau samt skydefaglig rådgiver ved blandt andet Hærhjemmeværn Landsdelregion Øst, instruktør på kurser i førstehjælp, grundskoler og diverse anden uddannelse som eksempelvis ISAF (International Security Assistance Force) Hold 6 og 7. 1000-vis af fantastiske oplevelser med fantastiske kollegaer,” skriver Tommy Martensen.
