Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Billedet viser Hjemmeværnets markering af Flagdagen 2015 i Viborg. Arkivfoto  

Festlig Flagdag for Danmarks udsendte

På mandag d. 5. september hyldes Danmarks udsendte ved en række arrangementer rundt om i landet, som Hjemmeværnet støtter op om. På Christiansborg Slotsplads bliver der en stor parade også med HJV-soldater.

31-08-2016
 
Af Charlotte Baun Senholt
 
På Flagdagen hædres de tusindvis af personer, der har været udsendt på en mission for Danmark. Det gælder både de faldne og de mange, som er kommet hjem igen.
 
Også Hjemmeværnet bakker op om den relativt nye tradition. Ikke mindst fordi Hjemmeværnet fortsat jævnligt bidrager med HJV-soldater, der støtter Forsvaret på internationale missioner. Senest har soldater fra Hjemmeværnet været udsendt i Irak som instruktører for de irakiske styrker og i Kabul som rådgivere for det afghanske forsvarsministerium.
 
Derfor deltager en lille håndfuld HJV-soldater også i den store officielle parade på Christiansborg Slotsplads mandag eftermiddag.
 
Inden da vil repræsentanter for det officielle Danmark lægge kranse ved monumentet for Danmarks Internationale indsats efter 1948 på Kastellet i København. Her deltager Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Finn Winkler, der også er gæst ved mindegudstjenesten i Holmens Kirke.
 
Hjemmeværnet er desuden til stede ved en række arrangementer og mindehøjtideligheder rundt om i landet, hvor Hjemmeværnets myndigheder og enheder sammen med andre foreninger stiller op for at vise deres respekt og anerkendelse af de mange udsendtes indsats. Der er planlagt arrangementer blandt andet i Helsingør, Vordingborg, Køge, Silkeborg og Fredericia.
 
 
Her finder du også programmer for både kommunale og en række foreningers arrangementer.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring