Topbanner

Nyhed

Flotte præstationer i Nordic Infantry Competition

Hold CIMBRER fra Nordjylland fik en første plads og Sønderborg en tredje plads i holdkonkurrencen samt en anden og tredje plads i skydekonkurrencen i weekendens konkurrence i Putlos i Tyskland.

14-09-2017

Tekst og foto: Informationsofficer Ulla Sørensen-Mølgaard

De otte danske deltagere fra CIMBRER i Nordjylland og Hærhjemmeværnskomapgni Sønderborg  samt tolken fra Hærhjemmeværnskompagni Haderslev gjorde et meget flot indtryk i weekendens infanteri konkurrence i Tyskland. Landeskommando Schleswig-Holstein havde inviteret grupper fra det Danske Hjemmeværnet med til årets konkurrence.

CIMBRERNE fra Nordjylland løb med førstepladsen og Sønderborg tog tredjepladsen. Der var også en tredje og en anden plads til Rene og Sebastian fra Sønderborg i skydekonkurrencen på Gevær, maskingevær og pistol.

Fredag aften gik de 12 km med en 15 kilo sandsæk i rygsækken. Denne march blev gennemført i mørke og med kraftige regnbyger og en viden om, at der var vildsvin ude i området.  Marchen blev gennemført på en time og 58 minutter af holdet fra CIMBRER.

Gode resultater hele vejen igennem
Efter omskoling lørdag morgen blev de otte soldater sendt ud til skydekonkurrence. Den første opgave var at skyde med tre forskellige våben i afstande fra syv meter og ud til ca. 450 meter.

Efter frokost var det blandt andet færdigheder som adskillelse og samlig af maskingevær, navigation af forhindringsbane, panserkending og transport af sårede, der stod på programmet.

En af de mere sjove udfordringer var en masse kort med flag, rigsvåben, landenavn, hovedstad samt et billede af landes leder. Disse informationer skulle sammensættes på 24 lande, hvoraf nogle af dem ikke lige bliver omtalt i dagspressen hver dag.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224