Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Bovsprøjt fra MHV 803 ARIES, der i nat deltog i eftersøgningen: Arkivfoto af Marinehjemmeværnet

Sejler fundet i live

Natten igennem ledte MHV 803 sammen med Søværnet efter en sejler, der i går aftes var blevet meldt savnet i farvandet ud for Vordingborg.

22-07-2015
 
Af Hjemmeværnsflotille 256
 
Tirsdag den 21 juli 2015 klokken 23.30 blev besætningen på MHV 803 ARIES kaldt ud til eftersøgning i smålandsfarvandet.
 
Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi havde fået en melding om en motorsejler på grund ved Knudshoved Odde. Den pågældende skulle sejle fra det sydfynske til Sydsjælland og derfra videre til Amager. Båden blev fundet med motoren kørende, og ingen mand ombord.

Sammen med Søværnets patruljefartøj "Havfruen", redningsfartøj fra Klintholms kystredningsstation, Vordingborg Brand & Redning og to helikoptere blev MHV 803 Aries sendt ud på eftersøgning i smålandsfarvandet.
 
Et lille mirakel
Efter flere timers eftersøgning måtte eftersøgningen indstilles, uden der var fundet spor af manden. Båden blev slæbt i havn i Vordingborg, og eftersøgningen blev indstillet klokken 04.00 onsdag morgen.
 
Helt mirakuløst, blev sejleren fundet i live onsdag morgen klokken 8.30 af en anden lystsejler. På det tidspunkt havde han tilbragt 16-17 timer i vandet. Han var blevet fundet ud for Vejrø og bragt i land, hvor Søværnet stod klar med lægebehandling.
 
Tak for indsatsen til de frivillige, der udgjorde besætningen under eftersøgningen.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring