Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Kronprinsessen
​Hjemmeværnsledelsen modtager H.K.H. Kronprinsessen i Søgaardlejren. Foto Christer Holte

H.K.H. Kronprinsessen markerede 75-årsdagen for Danmarks besættelse

H.K.H. Kronprinsessen deltog i dag i en mindehøjtidelighed ved Søgårdlejren i Sønderjylland på 75-årsdagen for Danmarks besættelse sammen med Hjemmeværnsledelsen.

09-04-2015

​Af Hjemmeværnskommandoen

Den 9. april 2015 lagde H.K.H. Kronprinsessen en krans til minde om de faldne 9. april 1940 ved obelisken umiddelbart nordøst for Søgårdlejren.

9. april 1940 var Søgaardlejren udgangspunkt for størstedelen af de enheder, der i Sønderjylland kæmpede for Danmark. Derfor har De samvirkende danske Forsvarsbroderselskaber til minde om de danske soldater, som faldt for Danmark, rejst en obelisk, der står ved det vejkryds, som forbinder vejene til de steder, hvor soldaterne kæmpede: Hokkerup, Lundtoftbjerg, Bredevad, Bjergskov og Sønder Hostrup.

Ved kransenedlæggelsen deltog 450 besøgende gæster og en lang række repræsentanter for Hjemmeværnet, herunder også Chefen for Hjemmeværnet, Generalmajor Finn Winkler og den kommitterede for Hjemmeværnet, Bjarne Laustsen.

Herefter fortsatte mindehøjtideligheden med en mindegudstjeneste for de faldne under kampene for 75 år siden ved feltpræst Mette Præstegaard Friis.

Endelig blev dagen rundet af med et reduceret Sønderjysk kaffebord inden H.K.H. Kronprinsessen forlod Søgårdlejren.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring