Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Hjemmeværnet anerkender udsendte på flagdagen

Den 5. september afholdes Flagdag for Danmarks Udsendte. Hjemmeværnet markerer flagdagen med arrangementer i hele landet

03-09-2015


Af Thilde Lejre


Flagdagen den 5. september er en anledning til at anerkende den indsats, som udsendte yder og har ydet i konfliktområder rundt om i verden. Hjemmeværnet har i øjeblikket udsendte i Irak og Afghanistan og benytter flagdagen til at give en ekstra anerkendelse til både de nuværende og tidligere udsendte. Det foregår ved en række arrangementer i hele landet. 

Chef for Hjemmeværnet, generalmajor Finn Winkler, holder i Vordingborg tale på flagdagen, mens distriktschefer er repræsenteret ved arrangementer i blandt andet Greve og Rebild Kommuner.

Desuden er Hjemmeværnet med til at markere flagdagen med parader og faner i Ballerup, Frederiksberg, Horsens, Mariagerfjord, Middelfart, Rudersdal, Struer, Thisted og Aalborg Kommuner.  Ved flere af arrangementerne spiller Hjemmeværnets musikkorps.

Flagdag for Danmarks Udsendte er en årligt tilbagevendende og landsdækkende begivenhed, som har været afholdt siden 2009.

Læs mere om flagdagen og alle flagarrangementerne her

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring