Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

ISS gør rent løbende og synligt

Den 1. februar 2018 trådte den store Facility Management-kontrakt mellem Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og ISS i kraft. Med aftalen er rengøring og en række andre services flyttet over til ISS.

27-06-2018
I forbindelse med indgåelse af kontrakten har det været nødvendigt at klassificere alle rum på alle etablissementer. Lige nu er vi i tæt samarbejde med ISS ved at sikre, at alle rum er klassificeret korrekt, så ISS-personalet ved, hvilke krav de enkelte rum skal leve op til.
Men hvis du vil læse mere om de nuværende frekvenser og kvalitetskrav, kan du gå på internettet og finde dem her​.
 
For de fleste rum gælder, at rummet er i orden, når det opleves rent og indbydende. Det betyder, at du blandt andet kan forvente, at:

Frie flader fremstår aftørrede efter rengøring
Gulvene fremstår rengjorte eller støvsugede efter rengøring
Vægge og hjørner er rene, og spindelvæv fjernes løbende i den højde, medarbejderen kan nå stående, inkl. et arbejdsredskab.
Der er toiletpapir, håndsæbe, hygiejneposer og toiletbørste på toiletterne
I køkkenerne er der køkkenrulle, viskestykker, opvaskebørste, karklude og opvaskemiddel

Aftalen med ISS er, at der er synlig rengøring. Det betyder, at personalet gør arbejdet i dagtimerne. Rengøringsassistenterne kommer i løbet af dagen og holder de enkelte lokaler rent i løbet af dagen. Tag gerne fat i ISS-personalet, hvis du har spørgsmål eller konkrete behov.

Hjælp til ved at holde skrivebordet ryddet
Hvis du rydder op på dit kontor efter endt arbejdsdag, kan ISS-personalet bedre komme til. ISS-personalet kan ikke tørre dit bord af, hvis der ligger mange papirer på det. 

Har du spørgsmål?
Har du eller dine kolleger spørgsmål til Facility Management, så kontakt venligst FES-KTP-FACILITY. Ved juridiske spørgsmål kontakt FES-KTP-JA-FM. Eventuelle klager sendes til Servicecenteret.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring