Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Politiets Indsatsleder er ansvarlig for eftersøgningen af den 81-årige og skal fordele rollerne mellem de mange forskellige deltagende myndigheder. Her planlægger hjemmeværnssoldaterne deres opgave. Foto: Annette Knudsen

Intensiv eftersøgning

Flere hjemmeværnsoldater indsat i eftersøgningen af en 81-årig dement mand fra Nibe, der forsvandt fra sit plejehjem natten mellem mandag og tirsdag.

25-11-2015

Af Christine Dahl

"Det kan jo også blive min tur engang. Så håber jeg, der er nogen, som vil lede efter mig."

Sådan lød det beslutsomt fra Jes, hjemmeværnsoldat fra Politihjemmeværnskompagni Himmerland, da han tirsdag blev spurgt om, hvorfor han følte sig påkaldet til at bruge mange timer i kulden på at lede efter en for ham ukendt person.

20 hjemmeværnssoldater havde fra tidlig morgen til opgave at finkæmme haverne i Nibe By samt undersøge gader og stræder. Imens stillede politiet med 10 hundepatruljer og flere helikoptere til den intensive eftersøgning.
 
Om aftenen var hele 56 medlemmer fra Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland indsat, mens mange lokale også undersøgte området. Desværre uden held.
 
Hjemmeværnets opgave sluttede ved midnat, mens Nordjyllands Politi i dag har genoptaget eftersøgningen.
 

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring